Borgmesterens budget-tågeslør

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus-borgmesteren har fremsendt sit forslag til kommunens budget for 2027.

Tallene er store: kommunens driftsudgifter i 2027 er på 31 milliarder kroner. Anlægsudgifterne er 1,5 milliarder kroner. Men kommunen er jo også stor – 378.000 indbyggere, altså cirka 84.000 kroner pr. indbygger – børn, studerende, arbejdende, arbejdsløse, pensionister, unge, voksne, gamle. Kommuneskat, statstilskud og forskellige andre indtægter dækker udgifterne.

Kommunen leverer megen service til de 378.000 indbyggere: veje, daginstitutioner, biblioteker, skoler, idrætsanlæg, plejehjem, hjemmepleje, administration – alt det vi under ét kalder velfærdsservice. Budgettet udvikles fra år til år principielt med folketallet: flere børn – flere lærere. Flere gamle – flere sosu-assistenter. Det kaldes ”budgetmodeller” – de skal i princippet fastholde serviceniveauet pr. bruger. Det er ganske vist sådan, at budgetmodellerne øger udgifterne mindre end bruger-tallene tilsiger. Det kaldes ”effektivisering” eller ”velfærds-nedslidning”: lidt flere serviceydelser pr. ansat. Eller bare: lidt mindre rengøring pr. hjemmehjælpsmodtager. Og navnlig: kun lidt flere penge til mange flere borgere med stadig mere komplekse sociale problemer.

Borgmesteren præsenterer hvert år næste års budget som en stor portion bundne midler og et mindre ”råderum”, 198 millioner kroner i 2027. Byrødderne kan forhandle om fordelingen af ”råderummet” . Så de enkelte partier kan fremhæve en mærkesag eller to, som de har fået tilgodeset inden for forliget om ”råderummet”.

I 2026 så vi, at da ”råderummets” milde gaver, cirka 240 millioner kroner, var fordelt, partierne havde rost sig af ”råderummets” forbedringer, budgettet var vedtaget, og kommunalvalget var overstået, ja, så kom man så til sparerunderne. For der manglede jo godt 600 millioner kroner. På Socialforvaltningsbudgettet, på Ejendomsbudgettet, på Ældresektorens budget, på skolerne. Thi ”Råderummet” var et skønmaleri, en manipulation. Hvilket jeg som byrådsmedlem påpegede allerede i august 2025.

Tilsvarende i 2027: skønmaleriet, ”råderummet” på de 198 millioner kroner må stilles over for budgetmangler på mellem en halv og en hel milliard kroner. Herom nedenfor.

Budgetforhandlinger i byrådet skulle ideelt set give byrødder, journalister og borgere overblik over kommunens økonomiske og driftsmæssige situation – herunder over hvilke ting, der går godt, og hvilke ting der går mindre godt i kommunen – samt overblik over mulige løsninger på konstaterede problemer. Hvorefter penge i ”råderummet” kan fordeles til løsning af problemer.

Lægger borgmesterens budgetforslag an til at producere overblik over kommunens funktioner og problemer og mulige løsninger? Næh.

Budgetforslaget er ledsaget af 38 bilag og 42 baggrundsbilag samt 155 forslag til anvendelse af pengene i ”råderummet”. Hvor mange byrødder, journalister, borgere får demokratisk overblik over sådan en samling?

Et enkelt bilag fortjener at blive fremhævet. Det er bilag 14 ”Oversigt over magistrats-afdelingernes budgetudfordringer og ønsker om forbrug af opsparing i følgebreve”. Det er 46 problemstillinger, som alle handler om problemer som følge af for få penge. Det er rådmændenes/ borgmesterens egne udsagn.

Så kunne man jo drømme om, at borgmesteren leverede et bilag 14a med løsningsforslag. Det forefindes ikke.

De største problemområder:

Børn og Unge-afdelingen vil mangle penge til minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver og ikke mindst til partiernes løfter om to-lærer-ordning. Det er beløb mellem 200 og 400 millioner kroner.

Socialforvaltningen vil – selv om borgmesteren foreslår en budgetforhøjelse på 107 millioner kroner – mangle et sted mellem 100 og 200 millioner kroner. Det skyldes, at stadig flere borgere lever med stadig mere komplekse problemer.

Teknik og Miljøafdelingens Ejendomsforvaltning vil mangle mellem 75 og 125 millioner kroner – og så har man et vedligeholds-efterslæb på bygningerne på 250-300 millioner kroner.

Ældresektorens pengemangel har jeg ikke kunnet sætte tal på – men så kan vi jo gengive lidt fra oversigten: Stigende udgifter til ældre med handicap. Lokale driftsenheder under økonomisk pres som følge af højere sygefravær, øget brug af vikarer og flere borgere med komplekse behov. Behov for investeringer i særlige pladser til lindrende/palliativ behandling. Borgere med udadreagerende adfærd lægger et særligt pres på de borgernære tilbud.

I bilag 14 fremhæves i alle afdelinger – men især i social- og ældreområderne – at medarbejderne er nedslidte, og at man har rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Og jo – vi har set en del tilsyns-kritik og arbejdstilsynspåbud. Med andre ord: kommunen opleves en mange tilfælde ikke som en god arbejdsgiver. Men også de øvrige ”følgeskrivelser til magistrats afdelingernes budget” fortjener opmærksomhed. Det er grum læsning.

Er det store problemer? Sammentælling af eksemplerne giver jo pengemangel mellem en halv og en hel milliard. I forhold til et driftsbudget på 13,7 milliarder kroner måske ikke så meget. I virkelighedens verden faktisk en del.

Heroverfor står borgmesterens lyserøde ”råderum” på 198 millioner kroner – som jo for skønhedens skyld ganges med 4, for det gælder jo for 4 år, at ”vi” har mange penge og kan gøre meget godt igennem budgetforliget.

Det er demokratisk betænkeligt, at borgmesterens oplæg slører, at byrådet lægger budget vel vidende, at budgettet ikke er retvisende, at man kommer til både at bruge flere penge end budgetteret, og at man holder medarbejdere og borgere i utryghed om, hvad man vil gøre i de tilfælde, hvor rådmand eller borgmester pludselig erklærer sparerunde og ansættelsesstop for at undgå at overskride budgetrammen (”servicerammen”).

Er der ikke lyspunkter i byrådets budgetdebat?

Jo, såmænd. Socialrådmand Michael Christensen (LA) har tydeligt erklæret: »Konsekvensen af mange års underfinansiering er blandt andet, at vi lige nu står midt i ansættelses- og forbrugsstop og samtidig gennemfører en omstillingsplan med besparelser på socialområdet for 150 millioner kroner. Besparelser, som har ramt hårdt ned i aarhusianernes hverdag og i driften hos de mange lokale foreninger, som hver dag løfter et stort socialt ansvar. Socialområdet har brug for et sikkert fundament, ikke flere lappeløsninger.«

Det er helt charmerende, at det er en Liberal Alliance-rådmand, der tør sige det, som de tidligere socialdemokratiske rådmænd tav om. Inklusiv daværende rådmand Winnerskjold.

Vi får se, om det liberale klarsyn vil sprede borgmesterens budget-tågeslør og medføre stop for yderlig udhuling af velfærdsydelserne.