Vi kan ikke spare os til bedre børneliv i Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er noget, der ikke hænger sammen i Aarhus.

Kommunen har et økonomisk råderum på 788 mio. kr. over de næste fire år. Alligevel begynder budgetforhandlingerne med, at Børn og Unge skal finde omkring 34 mio. kr. om året pga. borgmesterens ønske om den nye såkaldte socialprocent. Dertil kommer det årlige fællesbidrag. Det har vi som forældreorganisation svært ved at få til at hænge sammen.

Dagtilbuddene bliver friholdt fra socialprocenten på grund af loven om minimumsnormeringer. Det er både godt og nødvendigt. Men det betyder ikke, at udfordringerne i vores vuggestuer og børnehaver er løst. Vi ønsker normeringer, der kan mærkes ude i den enkelte institution, og pædagogisk ledelse tæt på børn, forældre og medarbejdere. Der skal investeres, hvis vi vil have bedre kvalitet. Det er ikke et løft bare at undlade at spare mere.

Men vores største bekymring lige nu er måske, hvor regningen så ender. For mens dagtilbuddene friholdes, gør SFO og klubber ikke. Det er et fritidsområde, der gennem mange år er blevet skåret ned og presset økonomisk. Derfor har vi længe efterlyst en reel genopretning. Både SFO og klub er begyndt at dukke op i partiernes budgetforslag. Det er på tide. Men små puljer og enkeltstående initiativer løser ikke den grundlæggende udfordring. Og hvis byrådet på den ene side vil styrke fritidsområdet og på den anden side ender med at placere en stor del af den nye besparelse her, så hænger det jo slet ikke sammen.

Børn er ikke kun elever. De får fri fra skole. Deres liv fortsætter i SFO’en, klubben, fritidslivet og fællesskaberne. Det er ikke en mindre vigtig del af børnelivet, fordi der ikke står dansk eller matematik på skemaet. Vi taler meget om børn og unges trivsel og om betydningen af at forebygge mistrivsel. Så er vi også nødt til at prioritere alle de arenaer, hvor børn og unge lever deres liv, når skoledagen er slut.

Der ligger også andre gode budgetforslag fra partierne - andet tidlig indsats, to fagprofessionelle i indskolingen etc. Det bakker vi grundlæggende op om. Men ambitionerne skal altså hænge sammen med økonomien. Vi skal ikke finansiere nye tilbud ved at gøre de eksisterende dårligere. Og vi skal ikke styrke én del af børnenes hverdag ved at udhule en anden. For børn lever ikke deres liv i kommunale budgetkasser.

Hvis dette års budgetforhandlinger kommer til at handle om, hvor vi kan spare på børn og unge, så er vi på et eklatant vildspor.

Vi har brug for politikere, der tager ansvar for hele børnelivet – fra de første år i dagtilbuddet til skolen, SFO’en, klubben og ungdomslivet. Ikke ved at styrke ét område på bekostning af et andet, men ved at sikre ordentlige rammer dér, hvor børn og unge er.