Kan vi få mere velfærd ud af de penge, vi allerede bruger?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi skal ikke bare spørge, hvor Aarhus Kommune kan spare. Vi skal spørge, hvordan kommunen kan arbejde smartere, så flere af vores skattekroner ender tæt på borgerne.

Aarhus er en kommune i vækst. Det er positivt. Men vækst betyder ikke, at vi fremover kan løse alle kommunens udfordringer ved blot at bruge flere penge.

Tværtimod står Aarhus over for et betydeligt økonomisk pres. Det gælder ikke mindst socialområdet. Her er udgifterne løbet langt stærkere end befolkningstilvæksten.

Aarhus Kommunes seneste prognose viser et forventet merforbrug på social- og beskæftigelsesområdet på knap 140 mio. kr. i 2027. Behovet forventes at stige til mere end 600 mio. kr. i 2030. Jvf. Aarhus Kommune.

Samtidig er udgifterne til voksne med en social indsats steget 64 procent siden 2011, mens antallet af voksne med behov for en social indsats er steget 50 procent. I samme periode er Aarhus’ befolkning vokset med 18 procent. jf.: Aarhus Kommune. Det betyder, alt andet lige, et øget pres på de sociale udgifter. Når de sociale udgifter samtidig vokser hurtigere end kommunens beskatningsgrundlag, indebærer udviklingen også et stigende finansieringspres.

Det er en udvikling, der kræver politisk mod til at prioritere. Men den kræver også, at vi tør stille et andet spørgsmål: Kan vi få mere velfærd ud af de penge, vi allerede bruger? Ja - Det mener vi i Venstre Aarhus Vest - at vi kan.

Aarhus Kommune er allerede i gang med at reducere administrationen/bureaukratiet. Kommunen har besluttet administrative besparelser på 50 mio. kr. i 2024, stigende til 100 mio. kr. årligt i 2027 og 150 mio. kr. i 2030. Med budget 2025 var den samlede administrative besparelse for 2024 og 2025 opgjort til 67,4 mio. kr. jvf. Aarhus Kommune Det er positivt. Men er det tilstrækkeligt?

Faktisk skriver Aarhus Kommune selv i budgetforudsætningerne for 2026-2029, at kommunen fortsat har et højt og stigende niveau af udgifter til administration, og at der forud for budget 2027 skal gennemføres analyser af potentialet for yderligere administrationsbesparelser og mere effektiv drift.

Opgaven er allerede erkendt. Men for os handler det ikke kun om at finde et bestemt millionbeløb. Det handler om, hvad vi får ud af effektiviseringerne. Når økonomien er presset, skal vi gøre os umage for at finde besparelser dér, hvor borgerne mærker dem mindst – og helst dér, hvor vi samtidig kan frigøre tid til den egentlige kerneopgave.

Derfor foreslår Venstre Aarhus Vest fem konkrete principper for at sikre kernevelfærd:

1. Kortlæg de administrative tidsrøvere

Hver magistratsafdeling bør systematisk identificere de administrative opgaver, der bruger flest medarbejdertimer.

Hvorfor udfører vi dem? Er de lovpligtige? Hvem bruger resultatet? Og hvad ville der ske, hvis opgaven blev forenklet eller helt fjernet?

Administration er afgørende for en moderne kommune. Men vi skal turde fjerne det, der ikke længere skaber værdi og udvikling. Aarhus Kommune har selv tidligere arbejdet med sanering af administrative opgaver som en indsats.

Vores forslag er enkelt: Lad os systematisk finde de administrative tidsrøvere – og fjerne dem.

2. Én registrering skal være nok

En medarbejder skal som udgangspunkt ikke indtaste de samme oplysninger flere gange i forskellige systemer.

Det lyder banalt. Men hver gang en medarbejder bruger tid på dobbeltregistrering, er det tid, der ikke bruges på kerneopgaven. Kommunens systemer skal derfor arbejde bedre sammen, så medarbejderne ikke skal være det menneskelige bindeled mellem systemer, der ikke taler sammen.

Det er ikke en besparelse for besparelsens skyld. Det er en måde at frigøre medarbejdertid på.

3. Brug AI og digitalisering til at frigøre medarbejdertid

Aarhus Kommune har allerede arbejdet med automatisering og RPA (robotter) som en del af de administrative effektiviseringer. Tidligere beregninger pegede blandt andet på effektiviseringer gennem automatisering på 5 mio. kr. i 2024 stigende til 10 mio. kr. fra 2025.

Nu er mulighederne med AI (kunstig intelligens) endnu større. Derfor bør Aarhus være ambitiøs. Målet skal være at frigøre tid til mennesker. (Manglende fokus?)

Hvis AI kan hjælpe med rutinepræget dokumentation eller andre administrative opgaver, skal gevinsten bruges til mere tid med borgeren. Hvis digitalisering kan gøre en administrativ arbejdsgang hurtigere, skal den sparede tid ikke bare forsvinde ind i systemet.

Vi skal bruge teknologien til at give medarbejderne mere tid til kerneopgaven.

4. Mål på borgerens udbytte

Når vores kommunen indfører nye krav, registreringer, rapporter eller procedurer, bør vi stille et enkelt spørgsmål:

Hvad får borgeren ud af det?

Hvis man sætter gang i nye initiativer, forlanger nye rapporteringer, der tager mange medarbejdertimer, bør nogen kunne forklare, hvilken konkret værdi det skaber for borgerne. Hvis svaret er uklart, bør vi turde spørge, om initiativet overhovedet skal igangsættes.

Det handler om respekt for medarbejdernes tid og sikre at knappe ressourcer bruges bedst muligt.

5. Én ind – én ud: Nyt bureaukrati skal erstatte gammelt

Vi foreslår, at når vores kommunen ønsker at indføre nye krav til dokumentation, registrering, mere ledelse, kontrol eller rapportering, skal den som udgangspunkt have en opfølgende beslutning, om hvilke regler eller procedurer der kan fjernes eller forenkles. Én ind – én ud.

Det skal naturligvis ikke betyde, at kommunen aldrig må indføre nye krav. Nye regler kan være nødvendige. Men princippet skal tvinge os til at stille spørgsmålet: Hvis vi lægger noget nyt oven på medarbejdernes arbejdsdag – hvad kan vi så tage væk?

Det er en enkel måde at skabe en kultur, hvor det er lige så legitimt at spørge ”hvad kan vi fjerne?” som ”hvad skal vi indføre?” Der handler også om at passe på vores dygtige medarbejdere i Aarhus Kommune og deres trivsel i en meningsfyldt dagligdag.

For Venstre handler det ikke om, at kommunen skal være mindre for enhver pris. Det handler om, at kommunen skal være bedre til at levere sin kerneydelser.

Det er særligt vigtigt nu, hvor presset på de borgernære områder vokser. Aarhus Kommunes seneste prognose viser, at det økonomiske pres på social- og beskæftigelsesområdet forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Vi kan ikke blive ved med primært at finde pengene på de områder, hvor borgerne har mest brug for kommunen.

Vi må også være villige til at se på, hvordan kommunen selv arbejder. Vi vil have en kommune, hvor medarbejderne får mulighed for at bruge deres kerne faglighed og hvor borgerne samtidig oplever mindre bureaukrati og mere sammenhæng. Politikerne skal tør at prioritere pengene dér, hvor de gør størst forskel. Derfor bør vi ikke kun stille spørgsmålet: Hvor kan vi spare?

Vi bør stille et vigtigere spørgsmål: Hvor kan vi arbejde smartere, så hver kommunal krone gør størst mulig forskel for borgeren?

Det er Venstres mål. Mere kernevelfærd. Mindre bureaukrati. Mere frihed til medarbejderne. Og mere værdi for aarhusianernes skattekroner.