Tre år i kørestol på grund af faglig uvidenhed. Nu kræver jeg lægevidenskab over jura

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når man rammes af en alvorlig ponsblødning i hjernestammen, sprænges kroppens signalsystem på ét sekund. Signalerne mellem hjernen og benene afbrydes fuldstændigt. Det er en neurologisk kendsgerning. Men den største katastrofe er ikke altid selve blødningen. Det er den faglige uvidenhed, man efterfølgende mødes med.

I tre år er min lammede krop blevet spist af med holdtræning og fitness. Håbet er, at jeg ville acceptere min skæbne i en kørestol. Det bunder i en eklatant mangel på indsigt i forskellen på almindelig fysioterapi og højt specialiseret neurofysioterapi. Det er på tide, at offentligheden lærer forskellen at kende.

Den uduelige virkelighed

Almindelig fysioterapi og »verbal guidning« Klassisk, almindelig fysioterapi er skabt til skader i muskler, led og knogler, for eksempel efter et brækket ben eller en rygskade. Det foregår typisk som standardiseret holdtræning, hvor terapeuten anvender »verbal guidning«. Det betyder på jævnt dansk, at terapeuten står ved siden af og taler til borgeren, mens vedkommende laver øvelser.

Men efter en hjerneblødning sidder skaden ikke i benets muskulatur. Problemet er de blokerede nervebaner i centralnervesystemet. Det er sundhedsfagligt umuligt at »tale« en lammet nervebane i gang. At henvise en lammet borger med svær spasticitet til verbal guidning på et fitnesshold er det samme som at bede en bilist om at snakke til sin motor, når ledningerne er skåret over. Det er udueligt, og de manglende resultater over tre år taler sit tydelige sprog.

Den lægelige nødret

Højt specialiseret neurofysioterapi Neurofysioterapi er en avanceret videnskab, der genoptræner selve centralnervesystemet ved at tvinge hjernen til at udnytte sin neuroplasticitet, evnen til at danne nye nerveforbindelser uden om det gamle ar. Det kan ikke lade sig gøre på et standardhold, og det kan ikke gøres med ord.

Det kræver en intensiv 1-til-1-behandling, hvor en specialiseret ekspert har sine hænder direkte på min krop. Ved brug af specifik, manuel fodguidning føres min højre fod fysisk igennem de korrekte skridt. Det er nøjagtig det, som landets øverste neurospecialister i Aarhus testede på min krop i fredags. Ved at bruge de manuelle hænder bombarderes hjernestammen med de tabte sanseindtryk, og resultatet var urokkeligt: Jeg har potentiale til at gå!

En helbredsmæssig nødret Når de lokale tilbud er »utilstrækkelige«, handler det ikke om sundhedsfaglig jura. Da der beviseligt ikke findes vitale, manuelle neurokompetencer i lokalområdet, har mit valg af specialiseret behandling i Aarhus været en akut, helbredsmæssig nødret for at undgå uopretteligt funktionstab.

Jeg kæmper for mit liv, min førlighed og min ret til at stå oprejst og kramme min søn og datter. Ankestyrelsen skal dømme ud fra lægevidenskaben.

Jeg giver ALDRIG op!