»Vi skal beskytte fritidspædagogikken, ikke nødvendigvis strukturen«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På onsdagens byrådsmøde noterede jeg, at tre partier absolut ikke ønskede at “røre” klubområdet i Aarhus.

Jeg synes, vi skal passe på med at gøre debatten om klubberne mere følelsesladet, end den behøver at være.

For nej. Ingen foreslår at afvikle fritidspædagogikken. Det er simpelthen en forkert præmis for debatten.

Jeg mener tværtimod, at fritidspædagogikken er afgørende for vores børn og unge. Den skal have sin egen faglighed og noget andet at tilbyde end skolen.

Men vi skal kunne diskutere organiseringen uden at blive beskyldt for at ville afvikle fagligheden, og her synes jeg, at nogle tal kalder på en reel diskussion.

UngiAarhus havde i 2025 et budget på 258 millioner kroner. I 2026 er det vokset til 271 millioner kroner.

Alene budgettet til pædagogisk ledelse er steget fra 30,8 millioner kroner i 2025 til 32,4 millioner kroner i 2026.

Der er i dag 48 klubenheder med hver sin pædagogiske leder. Som hovedregel leder den enkelte pædagogiske leder fritidsklub, ungdomsklub og eventuelt en pædagogisk ledet legeplads inden for ét skoledistrikt.

Men ledelsesspændet er meget forskelligt.

Flere pædagogiske ledere har kun personaleansvar for ganske få medarbejdere. Nogle steder taler vi om fire-fem medarbejdere.

Samtidig er der meget stor forskel på, hvor mange børn og unge der er indskrevet i de enkelte klubber.

Det rejser efter min mening et helt legitimt spørgsmål.

Har vi virkelig behov for en selvstændig pædagogisk leder ved samtlige klubenheder uanset antallet af medarbejdere og antallet af børn?

For samtidig har vi allerede en skoleledelse i hvert skoledistrikt. En ledelse som har ansvar for børnene, medarbejderne, økonomien, arbejdsmiljøet, samarbejdet med forældre og en lang række eksterne samarbejdspartnere.

Har vi virkelig brug for to parallelle ledelsesstrukturer omkring mange af de samme børn i det samme skoledistrikt?

Forvaltningen peger helt legitimt på, at klubledelse også indebærer aftenåbent, selvstændige matrikler, samarbejde med SSP og boligforeninger, aktiviteter på tværs af byen og i enkelte tilfælde ansvar omkring eksempelvis dyrehold.

Det er reelle opgaver, men jeg køber ikke præmissen om, at de opgaver nødvendigvis kræver en selvstændig parallel ledelsesorganisation.

Skoler leder allerede komplekse organisationer med SFO, specialtilbud, forskellige faggrupper og aktiviteter på forskellige tidspunkter. Vi samarbejder allerede med SSP, foreninger og andre aktører omkring børn og unge.

Det kan organiseres, og måske ligger der faktisk en faglig gevinst i at gøre det.

Det samme barn skal ikke opleve kommunen som forskellige kasser. En fælles ledelse kan skabe bedre overgange, hurtigere videndeling og et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, samtidig med at fritidspædagogikken bevarer sin egen faglighed og identitet.

Det handler altså ikke om at gøre klubben til skole.

Det handler om at bruge pengene så tæt på børnene som muligt.

Når Børn og Unge samtidig står over for besparelser, skylder vi børnene og medarbejderne at undersøge, om vi virkelig har organiseret os klogest muligt.

32,4 millioner kroner til pædagogisk ledelse er mange penge.

Jeg siger ikke, at alle 32,4 millioner kroner kan eller skal spares. Selvfølgelig ikke.

Ledelsesopgaven forsvinder ikke, fordi organisationen ændres.

Men når nogle ledere har ansvar for ganske få medarbejdere, og når antallet af børn varierer markant fra klub til klub, skal vi spørge, om pengene kan bruges bedre.

Hvis en anden organisering kan frigøre bare en del af pengene til flere pædagoger, flere aktiviteter og stærkere tilbud direkte til børn og unge, så har vi efter min mening pligt til at undersøge det.

Fritidspædagogikken skal vi passe på, men det er ikke det samme som, at vi skal passe på den nuværende organisationsmodel.