Fritidspædagogik er ikke skole efter skoletid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I en verden der bevæger sig ud i fløjene, hvor AfD vinder frem i Tyskland, og hvor folk heiler på åben gade, er der brug for en stærk kultur, der stiller sig i midten, står fast, favner og inviterer til fællesskab. Hvis kun 63,9 pct. af danske 15-årige føler de hører til på deres skole, så er det tid til at kigge i en anden retning.

Fritidspædagogikken er det alternativ til skolen, hvor børn og unge kan opdage og optage nye interesser og fællesskaber. Hvor pædagoger inviterer til stærke kulturer om medborgerskab og hjælper de unge ind i nye venskaber og ud af ensomhed. UngiAarhus er sidste led i de unges liv, der har fokus på de unge, også når de går ud af folkeskolen.

Kerneopgaverne for en fritidspædagog er mangefacetterede, og kan til tider virke uhåndgribelige og svære at forsvare i et samfund, hvor vi helst skal kunne måle og veje hver eneste prioritering i et excelark. Når en kollega bygger cykler ud af genbrugsmaterialer sammen med de unge, vægtes værdien af det arbejde ikke nær så højt, som når andre unge kan fremvise, at deres karakterer er steget. Det ønsker vi også byrådet har for øje, når de går til forhandlinger.

Skal man forstå essensen af det gode klubarbejde og fritidspædagogens fornemste opgave, så skal man købe ind i præmissen om den magi, der opstår, når Mette, der i øvrigt har været ansat i 40 år, står i værkstedet med ungerne og klør sig i håret og siger: »Hva’ faen gør vi nu? Hva’ synes I, vi skal gøre?«

Så bliver det pludseligt noget med nærvær, autenticitet og ansvar, at indgå i et forpligtende fællesskab og noget om generel livsduelighed. Alt sammen noget hverken Mette eller de unge konkret kan notere i deres CV, men som giver dem stunder, der udvikler dem som mennesker og ruster dem bedre til en tilværelse i vores samfund.

UngiAarhus et organ der bevæger sig og snor sig der hen, hvor de unge er. Det bliver af nogle kaldt magi, men det er egentlig ret enkelt. Og det kræver en ledelse og en organisering der har fuldt fokus på det fritidspædagogiske til at drive så fleksibel en arbejdsplads.

Lad skolen drive skole og UngiAarhus drive fritidspædagogik på den måde møder børn og unge i Aarhus flest.

Det kræver et skarpt fokus at drive disse fællesskaber og derfor dur det ikke at lave en omstrukturering af klubberne ind under skolen.

Medunderskrivere: Morten Tykgaard Mortensen, TR i Mårslet Fritids- og ungdomsklub, Peter Ole Skaarup, TR i Hjortshøj fritidsklub, Lars Vad la Cour, FTR UngiAarhus, Helle Lund Drakos, TR i Fritids og ungdomsklubben Gammelgaard, Pia Lind Jensen, Fung. TR i Klubben Rosenvang, Nick Ulrich Værnholdt, TR i Klub Strand, Morgens Waldstrøm, TR i klubben Stavtrup, Claus Rasmussen, TR i Fritidsklubben Åby, Emil Rasmussen, TR i Klubberne Skjoldhøj, Firat Kalkan, TR i Fritids og ungdomsklubben AKVA, Pia Jørgensen, TR i Tilst Fritidsklub, Mathias Andersen, TR i Klubben Ellevang, Martin Toft Andersen, TR i Klubben Holme Vestergård, Katrine Teresa Bisgaard Eskildsen, TR i Malling Fritidsklub, Mogens Juhl Jakobsen, TR i Klubben A45, Anders Damgård Slot, TR i Beder Fritidsklub, Mikkel Just Christensen, TR i Klubben Rundhøj, Henrik Andresen, TR i Klubben Engdal, Thomas Gottlieb Jakobsen, TR i Lystrup Fritids- og Ungdomsklub og Elsebeth Anna Hougaard, TR i Frederiksbjergklubben.