Reguleringen af landbruget er ikke kommet som en tyv om natten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lad os først slå én ting fast: Der er ingen, der vil lukke dansk landbrug.

Der er til gengæld en bred interesse i, at vi ikke længere har en landbrugsproduktion, der i væsentlig grad overstiger det, som miljøet og naturen kan holde til. Vi skal også i fremtiden have et stærkt dansk landbrug, men det skal udvikle sig i takt med de krav, vi stiller til vores natur, drikkevand, åer og fjorde.

Derfor er det ærgerligt, når samtalen og dialogen stopper, og vi ender i en skyttegravskrig, hvor de mest karikerede og ekstreme holdninger får lov til at fylde. Enten bliver landbruget fremstillet som den store skurk, eller også bliver ethvert miljøkrav udlagt som et forsøg på at lukke dansk landbrug.

Der bliver alt for lidt plads til de pragmatiske og lyttende stemmer, der forsøger at finde løsninger. Det er ærgerligt, for det er netop dér, vi kan flytte noget.

Den udskældte lov L5 om nedbringelse af kvælstofudledningen til vores vandløb og fjorde er en del af Den Grønne Trepart. Den Grønne Trepart er indgået med blandt andre Landbrug & Fødevarer, og metoden til regulering af kvælstof har landbrugets organisationer selv været med til at udvikle. Derfor er reguleringen heller ikke kommet som en tyv om natten.

I debatten bliver fokus ofte rettet mod rensningsanlæg og overløb ved ekstrem regn. Selvfølgelig skal vi have færre overløb, og selvfølgelig skal vores rensningsanlæg blive bedre til at rense for medicinrester og anden kemi. Der arbejdes allerede med begge dele. Vi arbejder på at etablere et nyt centralt renseanlæg i Favrskov. Ligeså arbejdes der på at få reduceret overløb ved blandt at få kloaksepareret Hadsten.

Men det ændrer ikke på, at landbrugets udledning af kvælstof også skal reduceres.

Vores vandmiljø skal have det bedre. Vi skal have livet tilbage i vores åer og fjorde. De frivillige indsatser har gennem mange år ikke været tilstrækkelige. SF har arbejdet for handling i mange år, og nu sker der endelig noget.

For min skyld kan den nye regulering godt udskydes et halvt år, så landbruget kan anvende de nuværende markplaner frem til 1. september 2027. Når regler ændres, skal landmændene have en reel mulighed for at indrette sig efter dem. Betyder det så, at landmændene er skurke? Selvfølgelig ikke.

Jeg har stor respekt for de mennesker, der driver vores landbrug og har gjort det inden for de gældende regler. Jeg forstår også frustrationen og usikkerheden, når rammevilkårene ændrer sig.

Det handler ikke om at afvikle dansk landbrug. Det handler om at udvikle det.

Vi skal have et stærkt dansk landbrug også i fremtiden. Men man kan ikke nødvendigvis drive landbrug i morgen, som man gjorde i går. Der skal være større fokus på en produktion, der kan fungere inden for naturens og vandmiljøets grænser – og mere fokus på fødevarer til mennesker frem for foder til dyr.

Landbruget har også muligheder for at reducere kvælstofudledningen gennem blandt andet præcisionsgødskning, efterafgrøder og sædskifte. Men det vigtigste er at få gennemført Den Grønne Trepart og få udtaget de jorder, hvor det giver størst effekt.

Her har kommunerne også et ansvar. Vådområder, skovrejsning og andre projekter skal ikke bare være streger på et kort. De skal føres ud i livet.

Den Grønne Trepart er et fælles ansvar. Landbruget skal bidrage, staten skal skabe ordentlige rammer, og kommunerne skal få projekterne gennemført.

Og så skal vi blive ved med at tale sammen, også når vi er uenige. Ja faktisk især, når vi er uenige.

For målet bør vi kunne være fælles om: Et stærkt dansk landbrug og samtidig rent drikkevand, levende vandløb og fjorde med fisk og liv til vores børn og børnebørn.