Vi har reformeret folkeskolen igen og igen. Nu skal vi investere i det, der virker

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

PISA-resultaterne fra sidste uge har været svære at komme udenom. Danske elever er gået markant tilbage i læsning, matematik og naturfag. Det er alvorligt, men det kalder på handling og ikke panik. For vi har prøvet panikken før. Siden de første PISA-resultater i 2001 har skiftende regeringer svaret med nye krav, test og reformer. SF var selv med til det med folkeskolereformen i 2013. Intentionerne var gode, men i dag må vi erkende, at de svar ikke har været gode nok.

Det kan vi også se i Østjylland. Vi bruger i dag flere penge pr. elev, samtidig med at fraværet er steget, trivslen og karaktergennemsnittet er faldet og færre timer undervises af lærere med de rette faglige kompetencer. Det er ikke et argument for, at flere penge til folkeskolen ikke virker. Tværtimod viser det, hvor meget større og mere kompleks opgaven er blevet.

Bag tallene står børn. På Samsø havde mere end hver tiende folkeskoleelev i skoleåret 2024/25 langvarigt bekymrende skolefravær, mens det i Norddjurs Kommune gjaldt 6,3 procent. Det er børn, der går glip af endnu en dansktime, endnu en forklaring på tavlen og endnu en morgen med vennerne. Og jo længere man kommer væk fra både undervisningen og fællesskabet, desto sværere kan det blive at finde tilbage.

Det er den udvikling, vi politikere har ansvaret for at vende. Det kræver handling, men ikke endnu en reform fra Christiansborg. Vi skal holde hovedet koldt og gøre mere af det, vi ved virker. Vi skal forebygge, at børn overhovedet ender i mistrivsel og langvarigt fravær og reagere hurtigt, når de første tegn viser sig. Lærerne skal have tid til deres arbejde, og der skal være flere fagprofessionelle omkring børnene. Derfor vil regeringen investere mere i folkeskolen og sætte langt mere ind på forebyggelse.

Folkeskolen mangler ikke politikere, der kan finde på endnu en reform. Den har brug for, at vi giver lærerne og skolerne bedre mulighed for at lykkes med den opgave, de allerede har.