Græsk og dansk – Paulus og Rikke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det Nye Testamente er oprindeligt skrevet på græsk – det såkaldte ”koine-græsk”. Derfor indgår sproget som en del af teologistudiet på universitetet, for som teolog kan det være vigtigt at kunne læse originalteksten. Så vi er mange præster, der har svedt over græske verber og sprogets finurligheder. Vi er sikkert også mange præster, der i ny og næ finder den græske tekst frem. Måske er der en pointe at hente i forhold til søndagens højmesse – måske er det bare rart at finde ud af, om man stadigvæk kan huske den universitære lærdom?

For nogle år siden tog jeg således fat i den græske nytestamentlige tekst, vi kalder for Galaterbrevet. Jeg syntes selv, at det gik overraskende godt med at læse de græske gloser, og da jeg kom til kapitel 3 vers 28, slog det mig, at dét vers, dét skal børnene i den lokale FDF-kreds lære at kende. Jeg havde nemlig lovet kredsen at kigge forbi de kommende mandage og holde andagt for børnene.

Verset i Galaterbrevet lyder således: ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”. Det er en lille håbsfortælling, som Paulus fortæller til den troende, og som børnene – og vi andre – har godt af at lægge øre til. For dén kan man troligt hælde sit hoved til og leve livet på.

De kommende mandage valgte jeg ud fra børnenes egne forslag at fortælle en opdigtet historie om prinsen Søren. Vi kom langt omkring takket være børnenes levende fantasi – men hver gang sluttede historien med, at Søren fandt en stor bog, hvori citatet fra Galaterbrevet stod. Den sidste gang, vi var sammen, spurgte jeg dem, da Søren igen fandt den store bog, om de kunne huske, hvad der stod i den. Rikke – en kvik pige på syv år – svarede ja – og fortsatte: »Her kommer det ikke an på at være mørk og hvid og dreng og pige.«

Det var næppe tilfældigt, at hvide Rikke sagde, som hun gjorde, for ved siden af hende sad Kasper – en herlig mørk dreng. Rikke havde gjort fortællingen til sin egen og var nu begyndt at fortælle videre på den. Ja, faktisk havde hun leveret en hel lille prædiken og på blændende vis fået fortalt en afgørende pointe ved Guds egen fortælling – nemlig dén, at vi mennesker er lige for Gud.

Det er godt at kunne græsk – men hér må det aldrig stoppe. De bibelske beretninger skal til stadighed bringes i spil og oversættes til i dag. De skal brydes med og udfordres af det levede liv, der nu engang er vores. Det er også derfor, at vi holder gudstjeneste. Og derfor vi præster prædiker og gør, hvad vi kan, for at skabe forbindelse mellem den bibelske tekst og det erfarede menneskeliv. Det er også derfor, at for eksempel kirkens dåbsgaver ikke er bibler på græsk – men bibelske genfortællinger. For hér møder vi de bibelske historier i øjenhøjde med illustrationer, der forhåbentlig vækker genklang i forhold til noget, vi kender.

Og endelig…det er også derfor, at de bibelske skrifter til stadighed oversættes på ny til dansk. Lige nu har Det Danske Bibelselskab igangsat et nyt, stort oversættelsesarbejde, der skal munde ud i en ny autoriseret bibeloversættelse i år 2036. Sproget i den nuværende autoriserede oversættelse trænger til en opdatering, og de første prøveoversættelser er allerede udkommet. Man kan følge arbejdet og give respons på de nye oversættelsesforslag via Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/bibel2036