Ro til at lære

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Man kan næsten høre det, allerede inden man åbner døren.

Stole, der skraber. Stemmer oven i hinanden. En, der har glemt sin blyant. En anden, der er ked af det. En tredje, der allerede er kommet på kant med sidemanden. Midt i det hele står læreren og forsøger at samle 24 forskellige børn om den samme dansktime.

Sådan skal en skoleklasse selvfølgelig også være indimellem. Børn larmer. De griner, fylder, bliver uvenner og finder hinanden igen.

Men der skal også være ro til at lære.

Det er måske noget af det vigtigste, vi kan give den aarhusianske folkeskole lige nu.

Vores klasser rummer i dag børn med meget forskellige forudsætninger og behov. Det er sådan, folkeskolen skal være. Folkeskolen er vores fælles skole, og den skal kunne rumme forskellighed.

Men hvis vi mener det alvorligt, skal der også være fagprofessionelle nok til at lykkes med opgaven.

Én lærer kan ikke på samme tid hjælpe barnet, der er kørt fast i matematikken, skabe ro omkring barnet, der har svært ved at sidde stille, gribe den konflikt, der er ved at vokse bagerst i klassen og samtidig undervise resten.

Det er ikke et spørgsmål om, at læreren skal løbe hurtigere. Der skal være flere fagprofessionelle omkring børnene.

Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med det nye budget i Aarhus giver folkeskolen et markant økonomisk løft over de kommende år. Samtidig har vi sat en tydelig retning: Vi vil have flere fagprofessionelle ind i undervisningen – særligt omkring de yngste børn.

For to fagprofessionelle i et klasseværelse er ikke bare dobbelt så mange hænder. Det giver mulighed for at dele klassen op. For co-teaching. For at hjælpe et barn, uden at resten af klassen går i stå. For at opdage den elev, der stille har meldt sig ud. Det giver bedre mulighed for at skabe den ro, der gør, at læreren faktisk kan få lov til at være lærer.

Der er god grund til at investere netop her.

Danske forsøg med co-teaching viser, at eleverne oplever, at det bliver lettere at få hjælp fra en lærer eller pædagog, og at der er mindre larm i undervisningen. Anden dansk forskning peger på, at ekstra fagprofessionelle kan styrke det faglige udbytte og gøre det lettere for børn med særlige behov at blive i almenundervisningen.

Forskningen fortæller os samtidig noget vigtigt: Det er ikke nok bare at sætte en ekstra fagprofessionel ind i lokalet. Det afgørende er, hvad vi bruger de ekstra fagprofessionelle til. De skal kunne dele klassen op, differentiere undervisningen og faktisk løfte undervisningen sammen.

Det handler selvfølgelig om trivsel. Men det handler i høj grad også om faglighed.

For børn skal lære noget i skolen.

De seneste PISA-resultater viste en tydelig tilbagegang blandt danske elever i både matematik og læsning. Samtidig fortæller næsten hver femte danske elev i PISA, at de i de fleste matematiktimer ikke oplever den arbejdsro, der skal til for at arbejde ordentligt.

Det skal vi tage alvorligt.

Faglighed kræver arbejdsro. Børn skal knække læsekoden, forstå brøkerne, blive nysgerrige på verden og mærke glæden ved pludselig at kunne noget, de ikke kunne i går.

Det kræver dygtige lærere og pædagoger og rammer, hvor deres faglighed kan komme i spil.

Flere fagprofessionelle løser ikke alle folkeskolens problemer. Men de giver skolerne bedre muligheder for at løse en af deres allervigtigste opgaver:

At give børn ro til at lære, og at give vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at lykkes med deres jobs. At lære fra sig.