»Det er demokratisk bedrøveligt at se borgmesterens budgetforløb«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Budgetdebat og budgetvedtagelse burde demokratisk set være en debat om prioriteringer – hvilke velfærdsformål skal tilgodeses, hvilke skal i givet fald nedprioriteres.

Borgmester Winnerskjold (S) fastslog endda under første behandlingen:

»Budgettet er ikke bare årets mest spændende sag, det er også, i min optik, årets vigtigste, for det handler om vores fælles penge og vores aarhusianeres hverdag de kommende år.«

Og så var der for resten ingen debat i byrådet.

Tidligere har der været debat om budgetforslag – velfærdsområder, opprioritering og nedskæringer.

Eksempelvis 2018. Da budgetforberedelsen viste, at regeringens budgetramme ville tillade mindre udgifter, end en fremskrivning af 2017 budgettet tilsagde, vedtog byrådet i foråret 2018, at direktørgruppen inden budgetforhandlingerne i september skulle fremlægge et sparekatalog, så århusianerne og byrådet kunne diskutere for og imod de enkelte udgifts- og spareforslag.

Sådan er det ikke i Winnerskjolds Aarhus. Stadion-sagerne er et ikke godt men rædsomt eksempel: Man beslutter at bygge – bagefter opdager man regningens størrelse..

Men også den mere almindelige budgetbehandling er demokratisk kritisabel.

2026 budgettet blev vedtaget, med indbyggede efterfølgende nedskæringsplaner.

Socialområdet skulle efter budgetvedtagelsen udarbejde en “omstillingsplan”, nedskæringer på 150 mio, som skulle tilvejebringe “balance” i 2026, det vil sige: skære ydelserne ned, så de passede med budgetrammen. “Omstillingsplanen” blev offentliggjort, og borgerne blev opfordret til at indsende bemærkninger. Mere end 1200 organisationer og enkeltborgere indsendte bemærkning. Men byrådet diskuterede ikke hverken plan eller bemærkninger. Om det er rådmanden selv, eller det er en diskret “forligskreds”, der vedtog den endelige nedskæringsplan, det henstår uoplyst. Dog udsendte et par SF’ere et læserbrev, hvor de fremhævede som DERES vision og fortjeneste nogle nedskæringsforslag, som ikke blev gennemført.

I marts 2026 stod det klart, at “omstillingsplanen” ikke ville give “balance” i 2026 men at der i 2026 ville blive et socialområde-merforbrug på 160 mio kr (voksende til 213 mio i august 2026) – så byrådet vedtog en sparerunde kaldet “tvangsopsparing” på 160 mio. Uden konkret debat om nedskæringerne.

Aarhus Ejendomme skulle “effektivisere” for et urealistisk stort beløb. Byrådet pegede ikke på opgaver, som ikke skulle løses.

2027 budgettet ser ud til at blive vedtaget endnu mere demokrati- og ansvarsløst.

Alle byrådets partier er med i Budgetaftalen. De er alle sammen glade for nogle velfærden forbedrende udgiftsposter, som er nævnt i budgetaftalen. Også en masse gode initiativer til udførelse i 2028-2030.

Men aftalen sætter ikke penge nok af til opgaver, som SKAL løses – for eksempel lovbundne handicap-udgifter og minimumsnormeringer.

Og for at finansiere løsningen af de lovbundne opgaver, må der skæres opgaver/penge/personale væk andre steder i kommunen. Budgetaftalen siger ikke hvilke opgaver. Det kommer bare senere.

Skolerne: Budgetaftalens stjerne-initiativ er 33 millioner kroner til to fagpersonsbemanding i indskolings klasserne. Men bagved ligger en unævnt beskæring med omkring 50 millioner kroner på skoleområdet. (“Solidaritetsprocent”, “fællesbidrag”). “Styrkelse” af skolerne?

Daginstitutionerne: Budgetaftalen afsætter 16 millioner kroner til at nå op på lovbestemt minimumsbemanding. Men ifølge rådmandens eget brev til byrådet vil det koste mellem 45-90 millioner kroner at efterleve loven.

Skal kommunen blæse på loven? Eller skal man bruge de fornødne midler, uden at budgettet levner plads til det?

Socialområdet: Budgettet opskrives med 138 millioner kroner. Men forventede lovbundne udgifter er 72 millioner kroner højere. Så rådmanden har varslet en nedskæringsrunde til supplering af den, der er i gang.

Ældre- og plejeområdet: Den såkaldte Sundhedsreform betyder, at nogen opgaver og mange flere penge flyttes fra kommunen til regionen. Det medfører, at rådmand Metin (RV) står med opgaver for 109 millioner kroner, som han ikke har bevilling til. Ifølge budgetaftalen skal magistratsafdelingen “kun bære” halvdelen af de 109 millioner kroner – resten bæres af “fællesskabet”. Jamen hov: Hvor i “fællesskabet” skal de penge skæres? I kulturområdet, borgmesterafdelingen, teknik og miljø, skoleområdet, socialområdet? Og så skal området bidrage med cirka 50 millioner kroner til “solidaritetsprocenten” og “fællesbidraget”. Så altså: der skal “findes” i alt godt 100 millioner kroner på ældre og plejeområdet.

Teknik og Miljø, billige busbilletter: Borgmesterens slagnummer er 35 millioner kroner til billigere busbilletter. Meeeen, regionen har sag, at det koster meget mere – og “vi vil ikke betale”. Så der ligger lige en ekstra spareplan på andre områder.

Teknik og Miljø: Ejendomme er det budgetmæssige smertensbarn er også i 2027 (og 2028 og ..) Ejendomme. Ved samlingen af alle kommunens ejendomme i én organisation blev der budgetteret vildt urealistisk, et effektiviseringspotentiale på 100 millioner kroner. De første 3 år har vist overforbrug på nu vel 300 millioner kroner. Og et vedligeholdsefterslæb på en kvart milliard. Kommer rådmanden med en budgetrammen overholdende nedskæringsplan? Eller skal man finansiere driften ved at sælge ud af ejendommene? Skoler? Plejehjem? Boldbaner? Eller skal man bruge de fornødne midler, uden at budgettet levner plads til det? Skal byrådet diskutere de konkrete planer? Eller blot en lukket “forligskreds”? Eller rådmanden helt alene? Det fremgår (heller) ikke af borgmesterens budget-tidsplan.

Hovedproblemet er, at velfærdsniveauet i Aarhus er lavt – en halv til en hel milliard kroner for lavt , og institutionerne nedslidte.

Hvis skolerne bliver ved med at levere flere elever til specialundervisning og flere forældre til tabt arbejdsfortjeneste – hvordan vil problemerne da kunne løses uden en massiv økonomisk indsprøjtning til det aahusianske skolevæsen, som jo ligger med en MEGET lav udgift pr. elev?

Når der har været vækst i antallet af mennesker med behov for plads i et bosted – hvordan vil man da kunne løse det uden en udbygning?

De store problemer glider borgmesteren af på.

Håber borgmesteren, at rådmændene undlader at fremlægge nedskæringsplaner men organiserer nedskæringerne internt i magistratsafdelingerne – eller dog diskret i “forligskredsen” - , så regnearket går op? Det er jo sjovere for en borgmester at tage ansvaret for glade mer-bevillinger fra “råderummet” end for sure nedskæringer på den daglige drift.

Når nu man er cand.scient.pol. med speciale i offentlig forvaltning, er det fagligt pinagtigt at se landets næststørste kommune lægge budget uden belysning af opgavers og strukturproblemers størrelse, og mangler i kvalitet i opgaveløsningen. Er det god økonomi, at socialrådmanden lader en fjerdedel af stillingerne i Familiecentret stå ubesat ved sygdom eller graviditet, og lader opgaverne være uløst eller overladt til kollegial nødløsning. Sagskvalitet? Arbejdsmiljø?

Borgmesteren har ansvaret for at tilrettelægge byrådets arbejde. Dermed også for, om byrådsarbejdet skaber åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne om “.. årets mest spændende sag, ”

Borgmesteren løfter det ansvar meget ringe.

For en gammel byrådsnisse er det demokratisk bedrøveligt at se, at borgmesterens budgetforløb medfører, at prioriteringsbeslutningerne skjules for århusianerne. Og at de andre 30 byrådsmedlemmer heller ikke forsøger at skabe åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. De lader deres ansvar for nedskæringerne forsvinde over til rådmændene – eller blive gemt væk i de lukkede møder i “forligskredsen”.