Fortsæt til indhold

Arrogant og hensynsløs brug af borgernes penge – jeg siger pænt nej tak

Landbrugsmøde får kritik.

Debat
Morten Lindgaard JensenSkovejer og landbrugsdriftsleder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Styregruppen for partnerskab mellem landbruget og Favrskov Kommune har inviteret til møde om fremtidens landbrug. Hvorfor? Hvem betaler, og hvad kan man få ud af det?

Når man ser på oplægsholderne, er der ikke en eneste landmand repræsenteret. Og intet tyder på, at der er landbrugsrådgivere sat på som hverken ordstyrere eller som kritiske analytikere.

Niels Christian Selchau-Mark og Søren Gade står for gruppen, og heller ikke de er professionelle landmænd, men de har adgang til kommunens pengekasse.

Er det ikke spildte skattekroner at sætte en flok indlægsholdere til at vurdere nogle forretningsmodeller, som landbruget skal kunne tage til sig, og som forbedrer deres produktionsresultater, når ingen af dem driver et konkret rentabelt landbrug, er direkte landbrugsrådgivere, og ingen endnu ved, hvad de nye landbrugsregler bringer?

Jo, i høj grad. Og hvad tror man så landmænd får ud af denne aften?

Det er arrogant og hensynsløs brug af Favrskov-borgernes penge og svarer til, at Gladsakse Kommune inviterer Novos ledelse til orientering om at spise gulerødder som fremtidens fedmemedicin.

Jeg nægter at tro på, at vi, der er inviteret, kan få noget med hjem, som vi kan bruge. Jeg siger pænt nej tak og vil opfordre landmænd til at gøre det samme.

At Favrskov Kommune har god økonomi, behøver ikke at afspejles i et unødvendigt overforbrug.

Læs Niels Christian Selchau-Marks modsvar til debatindlægget her.

Se video: