Fortsæt til indhold

Falske løfter og et ødelagt menneskeliv

Debat
Thomas Bodh HansenGrenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når man rammes af en svær hjerneblødning og efterlades halvsidig lammet i en kørestol, opdager man hurtigt sandheden om Norddjurs Kommune.

Bag de pæne floskler om ”borgeren i centrum” og fine værdier på rådhuset gemmer der sig en forvaltning, der er bundfalsk, fuld af løgn og tomme løfter.

Det er et koldt og kynisk system, som blæser på, at det er levende mennesker af kød og blod, de har med at gøre.

Mens de høje chefer og embedsfolk på rådhuset nyder deres trygge tilværelse, hæver deres store månedslønninger og kan skåle i rødvin i weekenden, sidder jeg tilbage.

De har med deres kassetænkning og ulovlige forhalinger reelt ødelagt mit liv og min fremtid i fem år.

De har ignoreret uafviselige speciallægerapporter, mørklagt min sagsindsigt i medicinsnyd og ulovligt tvunget mig til at betale af min egen lomme til Flextrafik for overhovedet at kunne passe min genoptræning.

Når de begår fejl, eller når staten fanger dem i ulovligheder, trækker de bare på skuldrene og sender et nyt, koldt afslag ud for at beskytte deres egne budgetter.

De er ligeglade med, at der sidder en far, som kæmper for sin værdighed.

De tænker ikke over, at hver evig eneste dag, de trækker tiden ud og leger med paragrafferne, koster det på mit helbred og min sjæl.

De er ligeglade med, at der sidder en far, som kæmper for sin værdighed.

Man kan simpelthen ikke stole på forvaltningen i denne kommune.

De har glemt, hvad medmenneskelighed er. Men jeg vil have, at de skal vide én ting: I har måske lammet min krop, men I har overhovedet ikke knækket min stemme eller min vilje.

Jeg stopper aldrig med at råbe op, før hele sandheden er lagt frem, og loven er fyldestgjort!

Se video: