Han må gerne mene, at pengene kunne bruges bedre, men der er et par misforståelser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Morten Lindgaard Jensen kalder Favrskovs kommende inspirationsaften om fremtidens landbrug for arrogant og hensynsløs brug af skattekroner.

Han er selvfølgelig i sin gode ret til at mene, at pengene kunne bruges bedre. Men der er et par misforståelser, jeg gerne vil rette.

For det første er arrangementet ikke Søren Gades og mit projekt.

Det udspringer af partnerskabet mellem Favrskov Kommune og de lokale landboforeninger. Styregruppen består af tre repræsentanter fra landbruget – herunder en formand, en næstformand og et bestyrelsesmedlem fra de tre lokale landbrugsorganisationer – samt to repræsentanter fra byrådet. Gruppen er bevidst konstitueret uden formandskab.

Landbrugets repræsentanter har været med til at drøfte arrangementet og komme med forslag til både indhold og oplægsholdere.

For det andet er det ikke kommunen, der skal lære landmændene at drive landbrug.

Det ville også være en noget besynderlig ambition.

Vi har inviteret til en aften, hvor man kan høre om nye afgrøder, erfaringer fra en virksomhed, der har lagt sin produktion om, afgræsning som forretning, finansiering og om at udvikle sin bedrift uden at miste fokus på det, der skal betale regningerne.

Oplægsholderne tæller både landbrugsvirksomheder, rådgivere samt repræsentanter fra SEGES Innovation og Nykredit.

Det er inspiration. Ikke instruktion.

Og der er tilsyneladende interesse for den. Mere end 100 har meldt sig til, og aftenen er fuldt booket.

Målgruppen har fra begyndelsen været bred. Invitationen er sendt til lodsejere med mere end fem hektar jord – til både professionelle landmænd, deltidslandmænd og andre lodsejere.

Derfor spænder programmet også bredt. Ikke alt vil være relevant for alle. Men det behøver det heller ikke være.

Det gør selvfølgelig ikke arrangementet hævet over kritik. Men det fortæller, at der også er mange lodsejere, som gerne vil høre om mulighederne.

Morten peger også på, at hverken Søren eller jeg er professionelle landmænd.

Det er korrekt for mit vedkommende. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i driften af en moderne heltidsbedrift. Vores landbrugsjord er bortforpagtet.

Men jeg er vokset op med landbrug og ejer og forvalter selv jord. På vores arealer har vi blandt andet taget lavbundsjord og BNBO-arealer ud af drift, genslynget Lilleåen og arbejdet med naturpleje, skov og biodiversitet.

Så jeg har også selv skullet træffe nogle af de beslutninger, som mange lodsejere står over for.

Det giver mig ikke ret til at fortælle andre, hvad de skal gøre med deres ejendom. Men det giver mig en ganske praktisk indsigt i og interesse for, om mulighederne er til at forstå, og at ordningerne fungerer.

Og her deler jeg faktisk noget af den frustration, der findes i landbruget.

Der er betydelig usikkerhed om de nye regler og deres konkrete udmøntning, og der er ordninger og incitamenter, som efter min opfattelse bør forbedres. Blandt andet skal vi passe på, at dem, der går først med frivillige løsninger, ikke stilles dårligere end dem, der venter.

Den kritik skal vi tage alvorligt.

Men jeg kan ikke se, hvordan vi hjælper landbruget ved at holde op med at tale sammen.

Nogle lodsejere vil måske finde muligheder i nye afgrøder, naturpleje eller andre aktiviteter. Andre vil fortsætte deres nuværende produktion. Og mange vil sikkert kombinere flere ting.

Det må i videst muligt omfang være deres eget valg.

Morten har sagt pænt nej tak til invitationen. Det respekterer jeg fuldt ud.

Men over 100 andre har sagt ja tak.

Det synes jeg også, vi skal respektere.