Demenspatienter venter urimeligt længe på hjælp

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De lange ventetider på demensudredning har gennem længere tid været en alvorlig udfordring i Region Midtjylland. Det har også været et vigtigt tema i arbejdet med budgettet for 2027.

Bag ventetiderne står mennesker og familier i en svær situation. Nogle patienter har ventet op mod et år på at blive udredt. Det er alt for længe – både for den, der lever med mistanken om demens, og for de pårørende, som lever med uvisheden.

Nu understreger Rigsrevisionens nye rapport problemets omfang på landsplan. 84 procent er ikke blevet udredt inden for de 30 dage, som er udgangspunktet for retten til hurtig udredning, og i 2025 gik der i gennemsnit 165 dage fra henvisning til diagnose.

Derfor er det også en vigtig melding fra Danske Regioner, at demensområdet skal tænkes forfra. Det ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede har sat i gang i Region Midtjylland.

Fra 1. januar 2027 samler vi demensudredningen i tre demensenheder, og med budgetaftalen for 2027 har vi samtidig prioriteret 6,3 mio. kr. varigt til at øge kapaciteten. Samlet set har vi i budgetaftalen prioriteret 10,6 mio. kr. årligt i perioden 2027 til 2029 og derefter 9,0 mio. kr. varigt til demensområdet. Det er nødvendigt, hvis ventetiderne skal ned.

Men flere ressourcer kan ikke stå alene. Vi skal også organisere os klogere.

Ikke alle mennesker med mistanke om demens har behov for det samme udredningsforløb. Flere af de lettere og ukomplicerede forløb skal kunne håndteres tættere på borgeren med rådgivning fra demensenhederne og en større rolle til almen praksis. Samtidig skal den specialiserede faglighed koncentreres om de mere komplekse forløb.

Det er vigtigt, at øget specialisering ikke bliver det samme som øget afstand. Derfor skal den nye organisering også sikre nærhed gennem satellitfunktioner og et tæt samarbejde mellem demensenheder, almen praksis og kommunerne.

Rigsrevisionen peger samtidig på noget andet, vi skal tage alvorligt: forskelle i både udredningstid og kvalitet afhængigt af patienternes sociale baggrund. Demensindsatsen er derfor også et spørgsmål om lighed i sundhed. Det må ikke være postnummer, sociale ressourcer eller evnen til selv at navigere i sundhedsvæsenet, der afgør, hvor hurtigt man får den rette hjælp.

Og så må vi ikke glemme de pårørende.

Demens rammer ét menneske, men påvirker en hel familie. De pårørende skal derfor ikke være en tilføjelse til sidst i et patientforløb. De skal tænkes ind fra begyndelsen – med information, rådgivning og støtte og som en vigtig samarbejdspartner.

Vi ved, at antallet af mennesker med demens vil stige markant i de kommende år. Derfor er opgaven større end blot at få den aktuelle venteliste ned.

Vi skal øge kapaciteten, men samtidig tænke området anderledes: mere målrettede udredningsforløb, stærk specialiseret faglighed, mere hjælp tæt på borgeren og bedre sammenhæng mellem hospital, almen praksis og kommune.

Målet er ikke bare kortere ventetid. Det er et bedre demensforløb – fra den første mistanke opstår og hele vejen videre for både den enkelte og de pårørende.