Fortsæt til indhold

Ny krydstogtafgift risikerer at sende turisterne uden om Aarhus

Afgiften på krydstogtpassagerer kan få skibene til at vælge Aarhus fra, hvilket risikerer at svække det lokale erhvervsliv og mindske omsætningen i Østjylland.

Debat
Mathilde BressumMF(V)
Martin ChristensenPolitisk leder for Venstre i Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvorfor gøre det dyrere at besøge Aarhus, når vi burde gøre det mere attraktivt?

Det spørgsmål bør regeringen stille sig selv, inden den går videre med forslaget om en afgift på 200 kroner pr. krydstogtpassager fra 2028.

For mens vi i Aarhus arbejder hårdt for at tiltrække flere turister, skabe arbejdspladser og styrke det lokale erhvervsliv, trækker en ny statslig afgift i den stik modsatte retning.

Krydstogtturismen er meget mere end store skibe ved kajen. Omkring 190.000 krydstogtgæster kommer til Aarhus hvert år, og sidste år brugte de over 87 millioner kroner i byen og regionen. Det er gæster på vores caféer og restauranter, kunder i vores butikker og omsætning og arbejdspladser i hele Østjylland. Og mere end hver tredje gæst har lyst til at komme igen på en almindelig ferie.

Men krydstogtskibene er ikke tvunget til at lægge til i Aarhus. De kan vælge Göteborg, Kiel eller andre europæiske destinationer. Ingen af de andre Østersølande har en tilsvarende afgift, og de få lande i Nordeuropa, der har en, ligger langt under 200 kroner. På Island er afgiften omkring 85 kroner, og den har allerede ført til færre besøg.

Så står vi tilbage med en afgift, der på papiret skal skaffe penge til statskassen, men som i praksis kan koste omsætning og arbejdspladser lokalt. Hvis skibene vælger os fra, bliver der heller ikke de penge, regeringen regner med.

Det er en dårlig forretning. Ikke mindst for Aarhus.

Der er også et principielt problem.

Det er Aarhus, der investerer i at være en attraktiv destination. Havnen har allerede bygget et landstrømsanlæg, som har forbedret luftkvaliteten markant, når skibene ligger ved kajen. Det er vores virksomheder, der skaber oplevelserne, og det er lokalt, at vi håndterer den aktivitet, krydstogtturismen fører med sig.

Alligevel er det staten, der skal have pengene.

Vi har i forvejen rigeligt med skatter og afgifter i Danmark. Vi behøver ikke flere, der gør det sværere at drive virksomhed og skabe vækst uden for hovedstaden.

For os handler det om balancen i Danmark. Regningen for nye statslige indtægter skal ikke ende hos de virksomheder og lokalsamfund, der hver dag kæmper for at tiltrække aktivitet og investeringer.

Derfor tager vi advarslerne fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhverv Aarhus, VisitAarhus, Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Aarhus Havn alvorligt.

Vi opfordrer regeringen og Folketingets partier til at lytte til erhvervslivet og grundigt overveje konsekvenserne, inden en ny krydstogtafgift bliver til virkelighed.

Selvfølgelig skal vi tage ansvar for turismens påvirkning af vores byer. Men løsningen er ikke endnu en afgift, der flytter turisterne, omsætningen og arbejdspladserne til vores nabolande.

Vi vil hellere have turisterne til Aarhus end skatteindtægterne til Christiansborg.

Mathilde Bressum. Foto: Marie Hald
Martin Christensen. Foto: Privat
Se video: