Jeg vil kunne stå til min datters studentereksamen, men kommunen står i vejen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Min genoptræning blev lægeordineret.
Allerede den 11. februar 2021, kort efter min hjerneblødning på Aarhus Universitetshospital, traf speciallægerne en klar beslutning.
Overlæge Dorte Damgaard skrev sort på hvidt i min journal: »Enighed med intensiv læger om henvisning til Fælles Regional Visitation mhp. neurorehabilitering.«
Jeg vil kunne stå på mine egne ben til min datters studentereksamen til juni næste år.
Lægerne dokumenterede mit genoptræningspotentiale fra starten. De registrerede, at jeg reagerede på opfordringer, og at der var bevægelse i mine fødder.
Ordren i min genoptræningsplan (GOP) var tydelig jf. Sundhedslovens § 140: Jeg havde behov for specialiseret neurorehabilitering.
Alligevel har jeg måttet kæmpe i årevis mod Norddjurs Kommune for at få den nødvendige, intensive træning.
Nu er mit forløb overdraget til Ankestyrelsens Tilsyn.
Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg vil have en afklaring, og fordi jeg har et klart mål: Jeg vil kunne stå på mine egne ben til min datters studentereksamen til juni næste år.
Lovgivningen skal overholdes – også af kommunen.
læser
lige nu