Forældrebetaling i folkeskolen skal afskaffes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Danmark er det gratis at gå i skole. Så fint og enkelt er det faktisk. I grundlovens §76 hedder det, at ”...alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen”.

Alle elever i skolen har med andre ord, uden at kunne pålægges betaling, en grundlovssikret ret til at deltage i alt, hvad skolen planlægger: Undervisning, lejr- og hytteture, skolerejser, entréer, koncerter, teater, biograf, transport i skoletiden etc..

Det er helt fundamentalt, og man kan derfor godt, lidt højstemt, karakterisere den vederlagsfri folkeskole som en søjle i vores demokrati, En søjle, som økonomisk sikrer alle landets børn og forældre lige deltagelsesmuligheder.

Derfor kan det også undre, at Egmont Fonden i sidste uge i en rapport om forældrebetaling i skolen kan fastslå, at mere end halvdelen af de økonomisk svagest stillede forældre oplever, at deres udgifter til skolen i høj eller i meget høj grad er en udfordring for familiens økonomi. For skolen er jo vederlagsfri?

Mere end hver femte af alle øvrige forældre har samme økonomiske udfordring. Noget er tilsyneladende systemisk helt galt i skolen.

For et års tid siden blev udgiften til at leje en bus i skoletiden i min søns klasse pålagt os forældre. Klassens lærere og forældrerådet havde planlagt en lejrtur, og modsat tidligere år, hvor skolen betalte for bussen, skulle vi forældre nu betale.

Jeg problematiserede forældrefinansiering af forhold i skoletiden overfor den daværende ledelse, som overraskende afviste, at det var et problem. Jeg rettede derfor henvendelse til daværende og nuværende rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF) med et par principielle spørgsmål til forældrebetaling i skoletiden. Rådmanden vendte ikke tilbage.

26 organisationer, heriblandt Skole og Forældre, Red Barnet, FOA og Danske Skoleelever, går nu sammen i et opråb om den omsiggribende, marginaliserende og ekskluderende forældrebetaling. I deres indlæg på Skolemonitor skriver de bl.a., at det “...lokalt handler (...) om at øge kendskabet til regler og retningslinjer”.

En sådan mangel på kendskab til- eller på interesse for reglerne gør sig altså tilsyneladende gældende på det politiske niveau i Aarhus.

På adskillige folkeskoler i Aarhus er der også problemer med at efterleve reglerne. Når man på de aarhusianske skolers hjemmesider læser lidt i skolernes principper, tegner der sig på en del skoler et billede af en normaliseret kultur, hvor forældrebetaling er knæsat som norm, og hvor lovens bogstav og ånd negligeres eller omgås.

På en skole i den nordlige del af byen er det et vedtaget princip, at “skolen opkræver betaling fra forældre i forbindelse med lejrskoler”, og det formuleres som “forældrenes ansvar” at spare op til en skolerejse i 9. klasse i årene op til rejsen.

Men ingen skolebestyrelse eller skoleledelse har mandat til at vedtage et princip om opkrævning af forældrebetaling og forældreansvar for at spare op. Det strider mod folkeskolelovens paragraf 50. stk. 9, som fastslår, at elevers ret til deltagelse i lejrskoler, ekskursioner og skolerejser ikke kan betinges af betaling eller anden ydelse.

På en anden skole ikke langt herfra skal eleverne på lejrtur i 2, og 4. klasse og på skolerejse i 8. klasse. Derfor finder skolen det nødvendigt med “en vis medfinansiering fra elevernes side”. Skolerejsen i 8. klasse koster 3200,- pr. elev, hvoraf eleverne og deres forældre skal betale 2500,-. Skolen foreslår, at eleverne bør gøre en indsats for at tjene penge til deres skolerejse, og at “forældrene informeres om forventningerne til elevernes egen indtjening allerede i 6. klasse” (min kursivering).

En folkeskole skal ikke formulere forventninger til elevernes indtjening/forældres betaling af en skolerejse - for det kan skolen ifølge loven slet ikke have. Der står i princippet intet om, at det er helt frivilligt at betale, og at det ingen konsekvenser har for den enkelte elevs mulighed for at deltage i skolerejsen, om der betales eller ej.

På en tredje skole i området er der tilsvarende princip og praksis. I skolens princip hedder det, at: “Den samlede udgift til en skolerejse må maksimalt være kr. 2500 kr. pr. elev som egenbetaling.” Til slut skriver skolen, at: “...i tilfælde af at nogle af forældrene pludselig ikke ønsker at bidrage økonomisk til en planlagt skolerejse, kan skolen komme i den situation, at den skal betale disse udgifter”.

En folkeskole skal ikke formulere økonomiske rammer for, hvor meget den mener, forældre skal betale, og hvad forældres “pludselige” ikke-betaling betyder. Det er med til at skabe det af Egmont Fonden dokumenterede pres på forældre, fordi det bidrager til en usand fortælling om, at forældre må forventes at betale. I lyset af loven et forargeligt princip.

Skolen kan nøjes med at fastslå, at ingen elevs deltagelse i hele skolens liv kan betinges af betaling, og at alle elever kommer med på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser uanset.

At en stor del af folkeskolens elever og forældre er økonomisk udfordret ift. deres deltagelse i skolen er et demokratisk problem. På trods af klar lovgivning på området, er problemet stort i praksis.

Folkeskolens generelle underfinansiering har formentlig øget incitamentet for skoleledelser til at lade en kultur med forældrebetaling brede sig, og på mange skoler italesættes forældrefinansiering, som vist, som en helt legitim praksis. En praksis som endda i pædagogiske termer af skolerne beskrives som værende “godt” eller ligefrem “dannende” for eleverne.

Det er skolebestyrelsernes opgave at føre tilsyn med skolerne og i sidste ende er det politikernes ansvar at stå på mål for, at uetiske og muligvis decideret ulovlige principper ikke eksisterer, og at folkeskolelovens og grundlovens bogstav og ånd efterleves på skolerne.

Alle elever og forældre skal have økonomisk lige deltagelsesmuligheder i folkets skole - og ingen forældre skal stille med hatten i hånden på skolens kontor.