Biblioteker er ikke bananer på tilbud

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der var engang en politiker i det gamle Midtdjurs, Niels Lassen, der hver gang kulturpolitik og biblioteker var på kommunalbestyrelsens dagsorden koketterede med, at hvis borgerne ville låne bøger, måtte de melde sig ind i en bogklub.

Det var ikke en kommunal opgave at bruge skatteydernes penge på biblioteker.

Den gode Lassen, der repræsenterede Femskridtspartiet, sagde det på den mest charmerende måde og vidste udmærket, at hans synspunkt om offentlige biblioteker var gratis, for ingen af hans kolleger i kommunalbestyrelsen bakkede ham selvfølgelig op.

Heldigvis eksisterer bibliotekerne i bedste velgående. I Syddjurs er de sammen med Syddjurs Egnsteater uundværlige kulturinstitutioner og fikspunkter.

Det er desværre sjældent, at bibliotekerne er på byrådets dagsorden, og når det sker, er det med den velkendte bemærkning om, at »vi har masser af gode kulturtilbud« i kommunen.

Det er skrevet før på denne plads, men er tilsyneladende »spildte Guds ord på Balle-Lars.«

Kunst og kultur skal ikke omtales som et stykke håndsæbe i supermarkedet eller tre bananer samme sted.

Nej, bibliotekerne fortjener meget mere opmærksomhed end at blive overstrøet med merkantile gloser.

Forleden var der et fremragende arrangement på Kulturhotellet i Rønde arrangeret af Syddjurs Biblioteker. Forfatteren Tove Ditlevsens barnebarn, Lise Munk Thygesen, bjergtog cirka 25 på stolene i halvanden time med afsæt i sin erindringsroman fra 2023, »Tove Ditlevsen var min mormor – en familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse.«

Bogen tager udgangspunkt i en hemmelig mappe, som hendes mor efterlod ved sin død i 2008. Mappen indeholdt dokumenter og oplysninger, der kastede nyt lys over familiens historie.

I bogen skildrer Lise Munk Thygesen syv generationers kvindeliv præget af misbrug, psykisk sygdom, skam og tavshed. Gennem erindringer, breve og familiehistorier afdækker hun slægtens mørke sider og viser, hvordan mønstre gentager sig på tværs af generationer. En central del af fortællingen er afsløringen af, at hendes mor blev udsat for overgreb af Tove Ditlevsens fjerde ægtemand, journalisten og redaktøren Victor Andreasen.

Romanen er både et personligt opgør og et forsøg på at forstå og forsone sig med en tung arv. Den undersøger, hvordan skam og hemmeligheder kan forme et menneskes liv, men også hvordan det at fortælle historien kan være et skridt mod tilgivelse af både sig selv og tidligere generationer.

Ingen af de kulturtilbudssnakkende politikere var mødt op. Træls, fordi de gik glip af et levende foredrag om den fortsat meget læste forfatters arbejderklassebaggrund, liv og levned.

Hvis bibliotekerne skulle klare sig på rene markedsvilkår, ville sådan en aften aldrig kunne arrangeres.

De to bibliotekarer, der bød velkommen, var beskedne og startede næsten undskyldende med at forklare det overraskende lille fremmøde med, at der også foregik mange andre ting samme aften i lokalområdet.

De havde slet ikke noget at være flove over.

De havde lavet et arrangement af høj og vedkommende klasse. Husk: Man kan ikke kvantitere sig over i det kvalitative, som Søren Kierkegaard sagde det.

Vær stolte af jeres indsats hver dag, bibliotekarer. I udøver en stærk indsats.

Der bliver talt så meget om manglende trivsel og stress og jag. Sandheden er, at den bedste medicin er at tage en tur på biblioteket og låne en bog. Sætte sig til rette hjemme i stuens bedste stol og forsvinde ind i et andet univers.

»Jamen, jeg har ikke rigtig tid,« lyder undskyldningen.

Sludder og vrøvl og en dårlig undskyldning. Der er masser af ting i en hverdag, man sagtens kan undvære til fordel for en god bog.

Uden bøger samler sindet støv. Uden biblioteker begynder et lokalsamfund at tørre ud.

Derfor skal vi ikke bare være glade for, at Syddjurs Biblioteker findes. Vi skal bruge dem, forsvare dem – og kræve, at de altid bliver prioriteret politisk.

Tak fordi vi har Syddjurs Biblioteker. Må vi som borgere og politikere vise os dem værdige.