Tag cyklen med til Berlin. Så forstår du, hvad Aarhus mangler
Ingen har nogensinde beskyldt tyskerne for at være et stort cykelfolk - så hvorfor blegner cykelbyen Aarhus i sammenligning med Berlin?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Tyskerne har deres biler. Vi danskere har vores cykler – vi er cykelnationen über alles.
Så da min familie og jeg i efterårsferien kørte til Berlin med fem cykler bag på bilen, forventede jeg ikke meget af byen i form af cykelvenlighed.
Der tog jeg fejl.
Berlin er en LANGT bedre cykelby end Aarhus. Der er ikke blot cykelstier. Byen har hele vejbaner dedikeret til cyklister. Forestil dig Ringgaden i Aarhus, hvor den inderste bane er en ren cykelbane. Den slags gader stødte vi på igen og igen. Én eller to baner til bilerne – og en lige så bred bane til cyklerne. Tidligere bilbaner, der nu er forbeholdt tohjulede.
Selvfølgelig er der også steder, hvor man skal holde tungen lige i munden. Berlin er trods alt en kæmpeby med fire millioner indbyggere.
Alligevel havde jeg ikke den konstante fornemmelse af at skulle mase mig ind mellem biler, som jeg kender fra dele af Aarhus. Jeg tror ikke, vi kørte ned ad en eneste gade, hvor der ikke som minimum var en markeret cykelsti.
Selv ved vejarbejde var cyklisterne sikret passage, mens bilerne måtte finde andre veje. Det føltes ganske enkelt mindre anstrengende og mere sikkert at være cyklist – også med tre børn på slæb.
Mens vi trillede rundt, kunne jeg ikke undgå at tænke på Aarhus, som jeg cykler i dagligt.
Jeg har egentlig altid været tilfreds med Aarhus som cykelby, men nu tænker jeg, at det svarer til at være tilfreds med sit gamle billedrørsfjernsyn, fordi man aldrig har set en moderne fladskærm.
Paradoksalt nok oplevede jeg relativt få cyklister i Berlin. Min fornemmelse er, at der er langt mere tryk på cykelstierne i Aarhus, så på den måde er vi en cykelnation.
Vi har cyklisterne, men middelmådige forhold. I Berlin er det omvendt: Relativt få på cykel, selv om pladsen aktivt er givet til cyklisterne.
Aarhus har også indført dedikerede cykelgader, eksempelvis i Jægergårdsgade og Graven, men de fremstår som pletvise blindtarme. Vi har ikke et opprioriteret og sammenhængende cykelnet som det, jeg oplevede i Berlin.
Måske er det derfor cyklismen har været stagnerende i Aarhus gennem flere år. På trods af kommunens erklærede mål om at få flere til at cykle.
Fra 2015 til 2022 stod antallet i stampe ifølge kommunens egne trafiktællinger. Siden 2022 er cykeltrafikken steget med omkring syv procent. Det er ikke imponerende, når man tager i betragtning, at elcyklerne i samme periode har gjort deres indtog. De burde have flyttet en helt ny målgruppe over på cyklen.
Tal fra undersøgelsen “Danmark i Bevægelse 2025” viser samme tendens: Andelen af aarhusianere, der cykler til arbejde eller uddannelse mindst tre dage om ugen, er faldet fra 38 procent i 2020 til 35,4 procent i 2025.
Samtidig har Aarhus Kommune i den grønne mobilitetsplan sat som mål, at 25 procent af alle ture i 2030 skal ske på cykel – en stigning på omkring 50 procent i forhold til i dag. Ambitionerne er høje. Resultaterne indtil nu er ikke.
Cyklistundersøgelsen fra 2025, hvor næsten 5.000 aarhusianere gav input, tegner det samme billede: Der er for få cykelstier, og de eksisterende er utilstrækkelige.
Efter tre dage i Berlin er jeg ikke overbevist om, at tyskerne har knækket alle trafikkens koder. Men de taget nogle af de valg, som gør livet lettere for cyklisten - og nok også ondt på bilisten.
Man kan ikke trylle mere plads frem til cykler uden at indskrænke pladsen for andre. Det vil typisk være bilbaner og gade-parkeringspladser, der skal sløjfes. Det har de gjort i Berlin.
Selv om Aarhus Kommune har et erklæret mål om at sætte cyklismen højt, så tvivler jeg på, at man tør nedlægge alle p-pladserne i Bruunsgade for at skabe plads til en cykelsti. Bilisterne føler sig i forvejen jagede og klemt i midtbyen.
På den måde forbliver “cykelbyen Aarhus” mest et slogan.
Om ikke andet, så kan du tage cyklen med næste gang, du skal til Berlin.