Jeg er åbenbart en nørd. Men jeg er langt fra den eneste

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Hvad tænker du på?« spurgte min mand forleden, da vi var ude at gå tur med hunden. Jeg fortalte ham, som sandt var, at jeg tænkte på Kyrie Eleison, og så spurgte han ikke om mere. Det samme skete, da jeg begejstret ville fortælle min søster om det. Hun blev helt tom i blikket.

Jeg har den sidste tid været ret optaget af at arbejde med en nyfortolkning af Kyrie. Det er meget lidt sandsynligt, at du tænker:

»Godt, der endelig er nogen, der har kastet sig over det!«

Det mest sandsynlige er, at du ikke aner, hvad det er.

Men altså: Kyrie Eleison betyder ”Herre, forbarm dig” og er en af den kristne gudstjenestes ældste bønner med rødder tilbage til oldkirken i 300-tallet. Og nu forsøger jeg altså, en middelmådig sognepræst fra Aarhus V, at give den et nyt skud. Det er ikke nemt, og jeg har arbejdet intenst med ord, rytme og teologi i et forsøg på at finde den rigtige formulering, der gør gudsbilledet mindre kønnet og mere rummeligt, og som har en lidt mere nutidig sproglig tone.

Og okay, det er nørdet og jo ikke sådan vigtigt på den store klinge. Det gør ingen forskel i forhold til hverken storpolitik, krige eller klimakrise.

Kyrie Eleison!

Vorherre bevares, kunne man fristes til at sige. Er det virkelig det vigtigste, du kan kaste dig over? Nok ikke, men jeg vil alligevel mene, at det er værdifuldt.

Jeg er åbenbart en nørd. Men jeg er langt fra den eneste. Fuglekiggeren kan stå en hel formiddag i regnvejr for at få øje på en rødtoppet fugl, som resten af os ville forveksle med en gråspurv. Veteranbilentusiasten bruger sin sommerferie på at skille en gammel Opel ad. Surdejsbageren kan tale længe om luftboblernes størrelse. Vinylsamleren betaler gladelig flere hundrede kroner for en plade, han allerede har i tre udgaver. Fodboldstatistikeren ved præcis, hvor mange mål, AGF scorede i 1986. Haveentusiasten kan blive oprigtigt bekymret, hvis roserne blomstrer fjorten dage for tidligt. Vi kender dem, og måske er vi selv en af dem. Fælles for nørder er, at de bruger tid og kræfter på noget, som andre måske har svært ved at forstå værdien af. Og hvad skal det egentlig gøre godt for?

Jeg tror, at noget af svaret er, at det, vi giver vores opmærksomhed, vokser. Jo mere man interesserer sig for fugle, jo flere fugle får man øje på. Jo mere man går op i sin have, jo mere får man øje på, hvad der spirer, og hvad der er ved at gå ud. Og jo mere man interesserer sig for musik, madlavning eller gamle biler, jo mere opdager man, hvor meget der egentlig er at gå på opdagelse i.

Sådan er det også med mennesker. Det, vi interesserer os for hos hinanden, får plads til at vokse. Det gælder vores nysgerrighed, vores samtaler og vores blik for alt det, der gør os forskellige. Hvis vi kun interesserer os for det, der er nyttigt, effektivt eller kan betale sig, bliver verden hurtigt et temmelig fattigt sted. Verden har rigeligt med problemer, der skal løses, og alvorlige ting, der kræver vores opmærksomhed. Men den har også brug for, at vi interesserer os for den. At vi giver os tid til at opdage alt det, der ikke råber højest, og som ikke nødvendigvis gør nogen nytte.

Det er jo ikke alt, vi holder af, der skal kunne begrundes med andet end netop det: At vi holder af det.

Jeg omfavner min indre nørd. Også selv om min mand og min søster ikke ligefrem stod i kø for at høre mere om Kyrie Eleison.