Seks vindmøller i baghaven – og ingen har spurgt os

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

EcoSolar har søgt Skanderborg Kommune om at opføre Galten Energipark mellem Søballe og Høver: seks vindmøller, store solcellemarker, en batteripark og en transformerstation. De fleste af os har hørt om det tilfældigt. Ingen er blevet spurgt. Ihvertfald ikke i Søballe hvor vi kommer til at leve med konsekvenserne hvis planerne bliver til virkelighed. Vi føler os allerede nu kørt fuldstændig ud på sidesporet og kørt over.

Det er ikke bare utilfredsstillende. Det går imod det, byrådet selv har lovet.

I budgetaftalen for 2023 skrev byrådet om udpegningen af arealer til vindmøller og solceller:

»Landsbyerne udgør en vigtig medspiller i den sammenhæng og vil blive inddraget i processen.«

Er Søballe blevet inddraget? Ikke så vidt vi ved.

I Søballe risikerer vi at blive hårdt ramt af støjen. Seks vindmøller på række giver det, der hedder amplitudemodulation: en rytmisk svusen og en dyb puls, der bærer langt i en stille nat. Forskning viser, at netop møller på række kan forstærke den. Men den slags støj indgår slet ikke i de danske beregninger, som kun ser på et gennemsnitligt støjniveau.

Dertil kommer solcellerne. Store flader af hårde paneler kan kaste lyden videre, mod Søballe. Det er ikke undersøgt, og det skal det være, før der træffes en beslutning.

Målet om at være ”selvforsynende med grøn energi i 2030” er byrådets eget. Ingen lov kræver, at en kommune producerer lige så meget strøm, som den bruger.

Og ”selvforsynende” er kun et regnestykke. Strømmen fra møllerne mellem Søballe og Høver går ikke til borgerne i Skanderborg Kommune. Den sendes ud på det fælles elnet og bruges der, hvor der er behov for den, ligesom al anden strøm. Går nettet ned, stopper møllerne også.

Kommunen har heller ikke dokumenteret, at der er et lokalt behov, der kun kan dækkes ved at bygge mellem Søballe og Høver. Behovet bygger på en forventning om, at elforbruget fordobles, men kommunens egne tal har skiftet flere gange undervejs. Og muligheden for at spare på energien, fx med bedre isolering, solceller på tagene og varmepumper i stedet for olie- og gasfyr, er ikke vurderet først. Det er netop det som EUs energi-effektivitetsdirektiv 2023/1791 handler om.

Når målet er byrådets eget, kan byrådet også ændre det.

Danmark og EU har tiltrådt Aarhus-konventionen, som giver borgerne ret til at blive inddraget i miljøbeslutninger. Konventionen kræver, at offentligheden inddrages tidligt, mens ”alle muligheder stadig står åbne”, og at inddragelsen er reel. Ikke når planerne allerede er formet, og høringen kun er en formalitet.

Konventionen er ikke bare pæne ord. Da EU i sin tid lagde planer for mere vind- og solenergi i hele Europa, klagede en borger over, at ingen var blevet spurgt. Konventionens klageudvalg gav ham ret: Heller ikke grønne planer må vedtages, uden at borgerne får en reel chance for at blive hørt først.

Om Galten Energipark faktisk bryder reglerne, er ikke afgjort. Projektet er stadig i en tidlig fase. Men jo længere vi holdes uden for, jo mere peger det i den retning. Og det er netop nu, inddragelsen burde ske.

Det handler ikke om penge.

Vi er ikke ude efter kompensation, andele eller en grøn pulje. Vi vil værne om miljøet, naturen og det gode, sammenhængende liv, vi har her i de små landsbyer - er liv vi har valgt til (uden vindmøller i baghaven). Søen, havørnene, tranerne, trækfuglene og stilheden har en værdi i sig selv. Den værdi kan ikke gøres op i kroner, og den kan ikke købes tilbage, når møllerne først står der.

Vi er ikke imod grøn omstilling. Men den skal ske med borgerne og med respekt for naturen, sådan som byrådet selv har lagt an til. Lige nu er det ikke tilfældet.