Skinnebåren grøn mobilitet er en fremtidssikring
Aarhus’ vækst lægger et stigende pres på både veje, cykelstier og den kollektive trafik. Derfor er letbanens næste etape nødvendig.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Bilerne bliver større og flere. De fylder byens gader og stræder, og ved lyskryds og indfaldsveje opstår lange køer. Veje og cykelstier er slidte og fyldte med huller. Letbanen har kapacitetsproblemer og materielmangel. Det er realiteterne, der allerede gør sig gældende nu. Derfor skal vi nytænke og fremtidssikre byens mobilitet. Og Letbanens etape 2 er et nødvendigt skridt i den retning.
Aarhus vokser hurtigt: Vi får omkring 5.000 nye indbyggere om året. Byen udbygges og fortættes, både i eksisterende områder og i nye bydele. Det skaber store trafikale udfordringer. Det betyder også, at privatbilismen stiger.
Vi kan desværre ikke løse privatbilismens overtag med forbedret busdrift. Det lyder i sig selv godt, men busserne bliver fanget i det samme trafikkaos, der forventes at nå et totalt sammenbrud omkring 2035.
Letbanen, der kører adskilt fra den øvrige trafik, er derfor det oplagte alternativ. Den kan transportere op til tre gange så mange passagerer pr. afgang som en bus og kan køre med 5 minutters intervaller eller endnu kortere, hvilket vil have enorm betydning for at løse byens trafikale problemer. Desuden vil folk gå længere efter en togstation end et busstoppested – 500-1.000 meter i stedet for 2-500 meter.
For at lykkes med denne gennemførelse er det altafgørende, at staten bidrager økonomisk. Der er afsat 2,5 milliarder kroner til højklasset kollektiv transport i Aarhus, Aalborg og København. Skal København understøttes med yderligere statslige midler, mens de andre storbyer mangler?
Nej, for det har de allerede.
Og det skal Aarhus også have.
Når Aarhus Kommune har overskud på regnskabet, er der mulighed for, at pengene øremærkes letbanen. Vi kan søge fondsmidler og give letbanen en reel chance for at bevise sig selv. De værktøjer må vi trække på.
Der er en årsag til, at skinnetrafikken står i høje beløbstal. For hvis den underfinansieres, står vi i præcis samme situation, som dengang Aarhus Byråd vedtog den første letbane. Vi køber dårligere tog og laver dårligere skinneføring. Og det kan vi ikke gøre igen.
Aarhus står ved en skillevej for at sikre reel grøn, højklassificeret kollektiv transport. Ikke kun for denne letbane-etape, men for yderligere skinnetrafik. Vi må tage et opgør med vejnettets trafikale sammenbrud. Og derfor skal vi satse på letbanen.