Holdbar skolestruktur eller blot en midlertidig fredserklæring?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Norddjurs Kommunalbestyrelse har besluttet at bevare samtlige folkeskoler.
Dermed er diskussionen om konkrete skolelukninger afsluttet for en periode, må man formode.
Dog er der indført et bæredygtighedskriterie, som siger, at en skole kan lukkes, hvis den i to på hinanden følgende år ikke kan leve op til et samlet elevtal på 60.
Omvendt kan en lille skole få en hat på i form af overbygning fra 7. til 9. klasse, hvis den i to år i træk kan præstere et gennemsnitligt elevtal på 140.
Hvis flertallet virkelig mener, at skolestrukturen er langsigtet og bæredygtig, bør de også klart og åbent kunne sige, at de ikke forventer nye, store strukturændringer om få år.
Særligt det første kriterium har affødt kritik, og det er ikke så mærkeligt. For selv om man nu har besluttet at bevare alle skoler, ligger der stadig en indbygget usikkerhed for de små skoler.
De stemmer, der har peget på, at debatten om skolelukninger i sig selv har været giftig for de små lokalmiljøer, har ikke nødvendigvis fået mindre at bekymre sig over.
På den anden side er det et stærkt signal, at der ikke bliver lukket skoler nu. Forældre, der har overvejet at flytte deres barn til en større skole af frygt for lukning, kan se mere trygt på fremtiden.
Norddjurs har behov for mere bosætning, men der er banet vej for det nu, fordi der er skabt ro om skolestrukturen. Når man kan regne med, at der også er en lokal skole om fem og ti år, er det lettere at vælge at flytte til kommunen. Det har kritikerne af skolelukninger fremhævet stort i debatten, og det udsagn skal nu stå sin prøve.
Norddjurs politikerne har dog ikke ligefrem brilleret med langsigtede beslutninger på skoleområdet siden kommunesammenlægningen i 2007.
Netop derfor er det rimeligt at være kritisk og spørge, om man denne gang reelt har tænkt langsigtet – eller om man endnu en gang har valgt en løsning, der mest af alt er politisk mulig her og nu?
Politisk var der store ambitioner med skoledebatten. Man har formuleret mål som, at:
- Eleverne skal lære mere og bedre – fagligheden skal løftes.
- Børn og unge skal trives, være trygge og have lyst til at gå i skole.
- Skolen skal danne eleverne til ansvarlige og aktive borgere.
- Vi vil have skoler med stærke fællesskaber – ikke små, sårbare miljøer.
- Lærere og pædagoger skal have et godt arbejdsmiljø og ordentlige vilkår.
- Skolestrukturen skal være økonomisk og praktisk holdbar i mange år frem.
- Medarbejderne skal have gode muligheder for samarbejde, faglig sparring og udvikling.
- Skolerne skal understøtte kommunens vision om et stærkere Norddjurs.
- Skolen skal hænge bedre sammen med lokalsamfundet og resten af kommunens udvikling.
- Skolestrukturen skal ændres, så den konkret forbedrer faglighed, trivsel og udvikling for både elever og personale.
Spørgsmålet er derfor, om disse ambitioner er blevet opfyldt med den løsning, der nu er vedtaget?
Det må være relevant at spørge samtlige 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen, om de mener, at de har fået det, de ønskede – og om de virkelig tror på, at de beslutninger, der nu er truffet, rækker langt ud i fremtiden.
Er den vedtagne skolestruktur ikke bare politisk mulig her og nu, men også fagligt og økonomisk holdbar på længere sigt – til gavn for både elever, medarbejdere, lokalsamfund og den nødvendige bosætning i Norddjurs?
Hvis flertallet virkelig mener, at skolestrukturen er langsigtet og bæredygtig, bør de også klart og åbent kunne sige, at de ikke forventer nye, store strukturændringer om få år.
Ellers må man spørge, om man endnu en gang har solgt borgerne en løsning som »holdbar«, vel vidende at den måske kun holder til næste politiske storm.