Fortsæt til indhold

Der er rum. Vækstlaget mangler bare en nøgle og politisk vilje

Scenekunsten tabte årets politiske spil. Desværre blev vækstlaget mest ramt katastrofalt.

Debat
Per SmedegaardDirektør og kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tiden er fuld af optimisme, publikummet til scenekunst er gået 12 procent frem i Danmark de sidste 10 år, og det er særligt unge publikummer, der er i fremgang.

Aarhus bys strategi bygger på vækst, talentfastholdelse og tiltrækning af nye borgere. Så når byrådet lukker for bevillingen til Teater Katapult, må Aarhus by ikke også lukke døren for vækstlaget, og et fremtidigt potentiale for byen.

Aarhus Byråd valgte i dette års budgetforlig ikke at bakke op om en videreførelse af Teater Katapult i sin nuværende form. Fra 1/7 2027 er parterne fri af forpligtelser over for hinanden. Når Aarhus Kommune stopper driftsstøtten, indstiller Katapult sine publikumsrettede aktiviteter på scenen på Godsbanen. Jeg vil gerne på byens vegne gå i rette med den misforståelse, at der ikke var nogen, der tabte årets politiske spil. Det gjorde scenekunsten, ikke vi andre etablerede scener, for det rammer desværre mest katastrofalt vækstlaget. Uheldigt, hvis den politiske modvilje mod Katapult går ud over talenttrappen og talentfastholdelsen i Aarhus.

Jeg flyttede til Aarhus fra Hedensted i 1996, fordi jeg gerne ville afprøve mine ambitioner inden for scenekunst. Byens Åbne Scene var stedet – i Teatret Svalegangens gamle lokaler i Rosensgade. Scenen fungerede som en fri platform, hvor unge scenekunstnere kunne eksperimentere og udvikle sig. Egentlig bare et scenerum, en bar, lidt lys/lyd og en podieopbygning. Men vi fik en nøgle, og derefter kunne vi selv skabe projekter og erfaringer med scenekunst. Vi stod for alt selv: PR, billetter, projektledelse og selvfølgelig det kunstneriske. Her fik jeg de erfaringer, der gjorde, at jeg kom ind på Statens Teaterskole som en af to instruktørelever på min årgang, men jeg fik også den kærlighed til Aarhus, der gjorde, at jeg havde lyst til at flytte tilbage senere i min karriere.

Jeg kan forstå, at der er mange holdninger til, hvordan Katapult har forvaltet rollen som vækstlagets scene, da man blev flyttet ned på Godsbanen, eller om man i stedet har prioriteret egne og uomtvisteligt imponerende kunstneriske og internationale succeser. Men det til side.

Faktum er, at medmindre ansvarlige politikere træder til, kan det være sket med talentfastholdelsen og broen til vækstlaget i Aarhus. Hvilket ville være katastrofalt lige nu, hvor der er så stort et momentum og potentiale. For siden 2021 har Kulturkapellet i det gamle amtssygehus spillet den rolle, som Byens Åbne Scene gjorde i min ungdom, og de gør det fremragende.

Aarhus har i dag et stort potentiale, og eksemplerne på producerende vækstlagsgrupper er mange. Faktisk så mange, at lokalerne er overbookede og fyldt til bristepunktet. De unge er der, der er momentum. Men hvor går de hen i fremtiden? Hvor skaber Aarhus som by den bro, der kan løfte dem ind i det professionelle? Hvor får de deres erfaringer, udvikler sig og får lyst til at blive – eller på sigt vende tilbage til Aarhus?

Teatret Svalegangen er i de senere år trådt mere til i forhold til vækstlaget, fordi talentfastholdelsen ikke har været forankret strukturelt. Vi er værter for vækstlagsfestivalen QuongaFest’ og huser enkelte vækstlagsgrupper, når vi har ledig kapacitet. Men vi kan ikke understøtte vækstlaget i stor nok udstrækning – det har vi ikke scenekapacitet til. Samtidig kan og skal vi ikke skabe det miljø, som kun de unge selv kan facilitere og udvikle på dets egne præmisser. I erhvervslivet ville man med det samme lave en task force og arbejde målrettet for inkubationsmiljøer samt investere massivt for at styrke miljøet. I Aarhus tager det politiske niveau det for givet, at iværksætteri og vækstlagsscenekunst eksisterer. Vi andre ved, at intet kommer af sig selv, og at det kræver gode rammebetingelser.

Teater Katapult er i fri transfer, men scenen må fastholdes som et rum for scenekunsten, så hvis byrådet ikke vil have, Katapult gør det, må man skabe en anden organisatorisk ramme for vækstlaget. Gerne med kulturkapellet, Quonga og andre unge grupper som primære aktører. Det miljø bør kulturrådmand Jesper Kjeldsen (S) og byrådet tænke ind og prioritere, når fremtiden på Godsbanen kan besluttes. Oplagt i en organisatorisk synergi med Den Åbne Scene i rummet ved siden af. For det er ubegribeligt, at Aarhus i dette andet fantastiske rum ikke har en scene til det frie felt, der er åben for publikum.

En samlet organisering, hvis rammer kan rumme både vækstlaget og det frie felt, er noget Aarhus har brug for, kan bære, hele scenekunsten ønsker – og som byens borgere faktisk fortjener.

Kære politikere, der er rum. Vækstlaget mangler bare en nøgle – og så lidt politisk vilje.

Per Smedegaard. Pressefoto