Tror du mon på engle?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Til den nørdede kan jeg fortælle, at ordet engel kommer via det latinske angelus fra det græske angelos, som betyder sendebud. Men sendebud om hvad? For det er vel ikke et budskab om hvad som helst? Hverken et Wolt-bud med takeaway-mad eller et DAO-postbud med de pakker, du har bestilt. Nej, en engel er én, der bringer en meddelelse.

I Bibelen kommer englene altid pludseligt. Ud af det blå får man næsten lyst til at tilføje. Men måske ville det være mere rigtigt at sige: ud af mørket, når et menneske er i nød. Og de kommer altid med et opsigtsvækkende budskab om noget, man aldrig havde troet var muligt.

Som da Maria, Jesu mor, får besøg af ærkeenglen Gabriel med budskabet om, at hun er gravid – vel at mærke selvom hun er jomfru. Eller da englene besøger Abraham og Sara i Det Gamle Testamente. Her fortæller de, at Sara skal få et barn. Sara er, modsat Maria, meget gammel, så hun ler af englene. Men hun bliver gravid og får sønnen Isak, hvis navn faktisk betyder »den, der ler«.

Fra englene spredes sang, glæde, latter, alvor og trøst.

Det er måske især, når vi er børn, at vi forstår, hvad engle er: uskyldsvæsener, der beskytter, kommer med himlens godhed og bryder med mørket – hvad enten det bogstaveligt talt er mørket om natten eller den nat, der kan findes i et menneskes sind og liv.

Den hollandske forfatter Cees Nooteboom skriver i essayet At møde en engel fra 2005:

»Det er, fordi vi har ønsket, at de skulle eksistere, at vi har skabt englene. I ord, i blæk, i sølv og guld, i elfenben og træ, i marmor og porcelæn, vi har skabt dem for at minde os selv om noget, for indimellem at kunne tro på, at det ville være muligt ved hjælp af et par vingeslag at hæve sig op over den jordiske tilværelse og flyve til området for tid uden tid. (...) De flyver ubekymret frem og tilbage mellem vores jordiske flygtighed og den evighed, som er deres opholdssted.«

(Weekendavisen, 22. december 2006)

Måske er det netop ved at bryde den ensomhed, der kan være forbundet med at være menneske, at englene får deres betydning. Vi lever i en verden, hvor der ikke altid er fred og fordragelighed, og hvor ondskab og mørke magter også findes. Her bliver englene en himmelsk påmindelse, der med deres vingeslag holder troen på Guds lys levende midt i det mørke, der findes i verden.

Ja, de er sendebud fra det himmelske, som minder os om det, vi i nogle tider glemmer: at tro, håbe og glæde os, også når vi i stedet bliver overmandet af frygt.

Størst bliver det vel juleaften, i den mørke nat på den kolde mark, hvor hyrderne våger over deres får. Pludselig oplyser englene hele himlen, og deres kraftfulde ord bryder mørket, da det lyder: »Frygt ikke!«

»Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!««

Det giver mig altid kuldegysninger når jeg læser de ord op på prædikestolen juleaften. Du kan jo selv prøve det hvordan det er at sige Frygt ikke! Og se hvor stor en kraft der er i den lille sætning.

Hvert år synger vi også i kor med englene juleaften Ingemanns salme Dejlig er jorden, hvor vers 3 lyder:

»Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser født!«

Englene kom ikke først til jorden da jorden virkelig var blevet dejlig. Nej de minder os om at jorden virkelig er dejlig og beder os om at synge med på det. Lidt ligesom i skabelsesberetningen, hvor Gud sagde efter hver arbejdsdag, at gud så, at alt var godt. Ikke fordi alt var perfekt eller moralsk godt.

Men fordi vi er borgere i det samme rige som teologen Knud Hansen udtrykker det om os mennesker, og det han kalder tingene. For vi har samme oprindelse – er udgået fra samme begyndelse – fra Gud, Alle ting er blevet til ved det, og uden det blev end ikke én ting til af det som er står der i Johannesevangeliet. Skabelsen er fyldt med mening og vilje, skaberens vilje.

Og alt det, som er vores verden, og som vi kender den, er et vidunder. Og vi bør leve, som om vi er vidner til et vidunder hver evig eneste dag. At vi ikke havnede i et tomt verdensrum uden lyd- eller uden lys så vi kunne se farverne, som vi kender dem. Høre musikken og sangen, som vi kender det. Ja leve på de himmelske ord Frygt ikke! som om jorden virkelig er dejlig, så vi lever meningsfuldt og hvorom det som virkelig gælder.