Gud bevare os fra social fødevarekontrol

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Is-sæsonen er i den grad ovre. Heldigvis, fristes man til at sige. For der er efterhånden så meget, man skal tage stilling til, når man skal vælge to kugler blandt 32 varianter og skal betale, hvad der engang svarede til en mindre konfirmationsgave. Skal isen være økologisk, vegansk, laktosefri, glutenfri, stamme fra en ko med en meningsfuld tilværelse eller bare være en helt almindelig vaniljeis, hvis den ellers stadig kan skaffes på det frie marked?

Nu viser det sig, at man i Aarhus åbenbart også kan risikere at skulle redegøre for sit forhold til Gud. Ikke som kunde, men som ismand.

Indehaveren af kø-dannende Byens Ismejeri, Majid Mir Akhori, er ifølge Århus Stiftstidende kommet i unåde hos folkene bag Instagram-profilen Aarhus Halal Guide. De fraråder følgerne at købe hans is, blandt andet fordi han ikke kan garantere, at den er fri for spor af gelatine og alkohol.

Hvis man af religiøse, sundheds- eller identitetsmæssige årsager ikke vil fylde maven med bestemte ingredienser, må man naturligvis spørge, hvad varen indeholder. Er man i tvivl, er der heldigvis isudsalg andre steder i Aarhus. Men Aarhus Halal Guide er også optaget af, hvorvidt Majid er muslim, og dermed har vi bevæget os langt væk fra forbrugeroplysning og tilbage til dengang, hvor tro var noget, man skulle stå til regnskab for.

Det kommer ikke nogen ved, hvilken gud en forretningsdrivende måtte tilbede. Om han går i moské, kirke eller i Bilka. Om han beder fem gange om dagen, eller blot nøjes med en stille bøn om godt vejr og mange iskunder.

En kugle is skifter ikke kemisk sammensætning afhængigt af, om manden bag disken tror på Allah, Jesus eller Lone fra fødevarekontrollen. Aarhus Halal Guide forklarer i Stiften, at en muslimsk forretningsejer på grund af sin tro er forpligtet til at sælge halal, mens en ikke-muslim ifølge guiden må sælge, hvad han vil. Det er en mærkværdig form for selvbestaltet social fødevarekontrol.

Religionsfriheden indebærer retten til at tro, hvad man vil, praktisere sin religion og indrette sit liv efter den. Men den indebærer også retten til at lade være og retten til at holde sin tro for sig selv, sådan som Majid Mir Akhori foretrækker det. Kontroltrangen er ikke forbeholdt de religiøse. Mange har stærke meninger om, hvad andre skal spise, hvordan de skal transportere sig rundt i byen, og hvordan de lever. Fælles er en forestilling om, at egne overbevisninger giver ret til at regulære andres tilværelse.

Aarhus ville være en fattigere by, hvis alle butikker skulle indrettes efter de samme overbevisninger. Vi har heldigvis både specialbutikker, grønthandlere, slagtere, vinhandlere og isbutikkerr, der hver især forsøger at trække kunderne indenfor. Nogle går op i dyrevelfærd, andre i halal, økologi eller tilbud på tre flasker rosé. Jo flere forskellige forretninger, jo mere spændende by og desto større frihed for os alle.

Majid har et afslappet forhold til både religion og kreative iskombinationer. Smagsvarianterne tæller både jule-, påske- og ramadanis. Hos ham er alle velkomne, og ingen behøver at redegøre for deres forhold til det hinsides. Valget af is er kompliceret nok i forvejen. Heldigvis er der nogle måneder til at forberede næste besøg. Det bliver gerne hos Byens Ismejeri. Især hvis nogen kan garantere, at der i det mindste er spor af alkohol i rom- og rosinisen.