Fortsæt til indhold

Fremtidens folkeskole kræver fremtidens børnefamilier

Debat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Dansk Folkepartis Jens Kannegaard Lundager stemte for den samlede aftale om Fremtidens Folkeskole i Norddjurs på seneste kommunalbestyrelsesmøde.

Det skete, selv om han allerede, da han trykkede på ja-knappen, vidste, at han egentlig burde have stemt sammen med SF’erne Aleksander Myrhøj og Kasper Vindbjerg samt Liberal Alliances Stinne Thorsen Kvorning, som stemte imod bevarelsen af alle skolerne.

Han forklarer nu, at han er enig med de tre i, at skolestrukturen i Børneby Nord ikke holder vand. Ifølge Jens Kannegaard Lundager vil der om fem-seks år ikke være det nuværende antal skoler i Nord. Han siger åbent, at han hellere havde set, at man byggede en ny skole i Nord.

Hvis flere medlemmer først finder deres egentlige holdning efter afstemningerne, er det ikke kun et personligt problem. Det er et demokratisk problem.

Det er en aparte situation, at et kommunalbestyrelsesmedlem – efter et langt forløb med debat og forhandlinger – bagefter må erkende, at han har stemt imod sin egen overbevisning. Hans ærlighed taler til hans fordel. Men når et medlem, der har fulgt sagen tæt, alligevel ender med at trykke på den forkerte knap, siger det noget om, hvor uklart det politiske mål har været formuleret gennem hele forløbet.

Hvis flere medlemmer først finder deres egentlige holdning efter afstemningerne, er det ikke kun et personligt problem. Det er et demokratisk problem.

Det er måske symptomatisk for hele debatten, der set udefra har strittet i alle retninger.

I foråret blev der talt varmt om fælles målsætninger for Fremtidens Folkeskole, men undervejs er det blevet uklart, hvad det politiske flertal egentlig ville opnå – og hvordan det skulle bidrage til kommunens vigtigste udfordring: bosætning og flere børnefamilier.

Den beslutning om Fremtidens Folkeskole, som et politisk flertal var enige om på sidste kommunalbestyrelsesmøde, er nu i høring frem til den anden side af nytår.

Der må påregnes mange nye høringssvar, som vil afspejle utilfredsheden med, at specialeleverne samles på Auning Skole, og at samme skole må sige farvel til eleverne i udskolingen fra Vivild, Ørsted og Allingåbro, som nu får hjemsted på Allingåbroskolen.

At udskolingen i Børneby Nord skal være på Allingåbroskolen, er der utilfredshed med i Ørsted, som havde foretrukket, at udskolingen blev placeret her.

Det bliver interessant at se, om andre politikere – ligesom Jens Kannegaard Lundager – ændrer standpunkt, når høringsperioden er afsluttet, høringssvarene er læst, og kommunalbestyrelsen langt om længe skal sætte punktum.

Alt dette risikerer at overskygge den væsentligste diskussion i Norddjurs: bosætning og en øgning af befolkningstallet – især flere børnefamilier.

Uden nye børnefamilier er enhver debat om skolestruktur i sidste ende kosmetik.

Det er altafgørende for kommunens fremtid og dens økonomiske robusthed, at Norddjurs formår at tiltrække og fastholde børnefamilier. Hvis det ikke lykkes, er der for alvor grund til at frygte for den nuværende skolestruktur.

Man kan vælge at diskutere skolestruktur isoleret. Eller man kan erkende, at den kun kan reddes, hvis der kommer flere børn.

Det valg kan kommunalbestyrelsen ikke stemme sig uden om.