Lad ikke reglerne spænde ben for dem, der skaber liv i naturen
En ny vejledning fra Naturstyrelsen kan gøre det dyrere for frivillige idrætsforeninger at arrangere aktiviteter i naturen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Naturen skal beskyttes. Men den skal også være et sted, hvor mennesker mødes, bevæger sig og oplever fællesskab. Derfor skal vi passe på med regler, der gør det sværere for frivillige foreninger at skabe aktiviteter i naturen. Det er netop den udfordring, Mols IF i Syddjurs Kommune står med. Her har frivillige gennem mange år lagt utallige timer i Molsløbet, som samler børn og voksne, lokale og besøgende om motion, naturoplevelser og fællesskab.
En ny vejledning fra Naturstyrelsen betyder imidlertid, at arrangementer med deltagerbetaling kan blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet, også når arrangøren er en almennyttig idrætsforening. For Molsløbet kan det betyde gebyrer på mellem 20 og 40 kroner pr. deltager, fordi en del af ruten går gennem statens arealer.
Det rejser et principielt spørgsmål: Skal en frivillig idrætsforening, der skaber aktivitet og fællesskab i naturen, virkelig behandles på samme måde som en kommerciel aktør? Det mener vi ikke.
For Mols IF handler Molsløbet ikke om at drive forretning. Det handler om at skabe gode oplevelser og fællesskab omkring motion og den enestående natur på Mols. Bag løbet står frivillige, der bruger mange timer på at få det hele til at lykkes. Et eventuelt overskud går ikke i private lommer, men tilbage til foreningen og de lokale aktiviteter.
Og udfordringen rækker langt ud over Molsløbet. Da DR bragte historien i TV-Avisen lørdag den 14. november, slog Socialdemokratiets naturordfører, Birgitte Vind, fast, at de benspænd, der gør det vanskeligt for mindre foreninger at arrangere aktiviteter i naturen, bør fjernes. Det er et vigtigt signal, som vi hilser velkommen. Nu er der brug for, at ordene bliver fulgt af handling.
For der er en grundlæggende forskel på en virksomhed, der arrangerer aktiviteter med henblik på at skabe profit, og en idrætsforening, hvor frivillige lægger kræfterne, og hvor et eventuelt overskud går tilbage til foreningen og lokalsamfundet. Den forskel bør reglerne afspejle.
Foreninger som Mols IF er nemlig langt mere end arrangører af et løb. De skaber mødesteder, bevægelse, frivillighed og tilhørsforhold. De får mennesker ud i naturen og ind i fællesskaber. Det er netop den form for frivilligt engagement, vi som samfund har brug for mere af, ikke noget vi skal gøre dyrere og mere besværligt.
Det betyder selvfølgelig ikke, at foreningerne skal have frit spil i naturen. Aktiviteter skal foregå med respekt for naturen, dyrelivet og andre brugere. Men naturbeskyttelse og et aktivt foreningsliv er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod er naturen en vigtig arena for danskernes idræt, motion og fællesskab.
Derfor bør ambitionen være at finde en løsning, hvor vi både passer godt på naturen og giver plads til de fællesskaber, der får mennesker ud i den.
Vores opfordring er derfor klar: Følg de politiske ord op med handling, og skab mulighed for at undtage frivillige, almennyttige foreninger fra gebyrerne. Det vil være godt for foreningslivet, godt for fællesskabet og godt for vores fælles brug af naturen.