Fortsæt til indhold

Vi skal turde spørge om det, ingen taler om

Alt for mange børn vokser op med vold i hjemmet, men vi er stadig tilbageholdende med at spørge ind til den.

Debat
Matilde DueholmGruppeformand for Socialdemokraterne i Aarhus Byråd og Socialrådgiver i Mødrehjælpen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Omkring hvert sjette barn i Danmark oplever vold i hjemmet. Alligevel er vi stadig bange for at spørge til det. Jeg drømmer om, at jordemødre og sundhedsplejersker i hele landet spørger til vold, når man venter barn, og at Ny familie uden vold kommer på finansloven.

Jeg er født i 1985 og kan tydeligt huske de alkoholkampagner, der kørte i 90’erne. Mine forældre og deres venner tog snakken. De tog bilnøglerne, hvis én til festen havde fået for meget at drikke. I dag er den snak i højere grad normaliseret, ligesom samtalen om alkohol under graviditeten. Jeg tror, tiden er moden til, at vi gør det samme på voldsområdet.

Vold i hjemmet rammer cirka 10.000 børn i hver årgang. Det betyder, at der i dit barns klasse kan sidde flere børn med ar på sjælen eller kroppen.

Jeg har arbejdet professionelt med vold i syv år. Det har givet mig erfaring, og den måske vigtigste ting, jeg har lært, er, at tavshed er voldens bedste ven.

Vi skal holde op med at være så bange for at spørge til vold. Sundhedsplejersker, jordemødre, familie, venner, pædagoger, lærere, kolleger og alle os andre. Vold i familien er ikke en privatsag.

Graviditeten er et godt vindue at spørge i. Mine kolleger i Mødrehjælpen har arbejdet med projektet Ny familie uden vold, som er finansieret af den daværende regerings handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra 2023. Her er jordemødre og sundhedsplejersker i Region Midtjylland og Aarhus Kommune blevet klædt på til at tage samtalen om vold, så kommende og nybagte forældre hurtigt kan få specialiseret hjælp hos Mødrehjælpen.

I de seneste halvandet år har projektet hver eneste uge opsporet fem til seks kommende eller nybagte familier med en voldsproblematik. Det er sket ved at stille enkle, konkrete spørgsmål om parforhold, familieliv og konflikter. Flere af de henviste er selv vokset op med vold og ønsker hjælp til at skabe et andet familieliv, inden deres egne børn vokser op med de samme erfaringer.

De foreløbige resultater viser blandt andet færre symptomer på PTSD, angst og depression hos deltagerne efter behandling. Projektet er endnu ikke endeligt evalueret, men erfaringerne viser, at det kan lade sig gøre at spørge til vold og tilbyde hjælp tidligt i familielivet. Det giver os mulighed for at sætte ind, før problemerne vokser sig større, og arbejde for, at færre børn skal vokse op med vold.

Analysen Prisen på vold i barndommen, udarbejdet af Implement for Barndom Uden Vold med sparring fra VIVE, viser, at vold i barndommen koster samfundet 10,6 milliarder kroner om året, og det er endda et konservativt estimat. Den største del handler om, at vold i barndommen kan påvirke menneskers muligheder for at tage en uddannelse og passe et arbejde langt ind i voksenlivet. Det kan ikke betale sig at lade være.

Jeg har i mange år været optaget af, hvordan vi forebygger, at vold går i arv, først i mit arbejde og nu også i Aarhus Byråd. Børn, der vokser op med vold, bliver ikke nødvendigvis selv voldelige voksne. Men nogle har brug for hjælp til at forstå og bearbejde deres oplevelser, så de får mulighed for at skabe et andet liv for sig selv og deres egne børn. Vi skal have blik for de børn og unge, som har levet med volden, og som stadig mærker konsekvenserne, længe efter den er stoppet. Og når vi spørger, mens familien er ved at blive til, kan vi hjælpe, før endnu et barn vokser op med vold.

Derfor drømmer jeg om, at Ny familie uden vold kommer på finansloven. Som et fast samarbejde mellem sygehusvæsenet, kommunerne og civilsamfundet. Jordemødrene skal spørge til vold i parforholdet på alle fødesteder i Danmark, og alle sundhedsplejersker skal gøre det samme, når de er på hjemmebesøg. Civilsamfundet skal levere behandling, rådgivning og støtte. Vi har allerede specialiserede organisationer, som ved, hvordan man hjælper mennesker ud af vold. Den viden og erfaring skal vi bruge langt bedre. Når der er tale om sager med akut trussel, skal kommunernes familieafdelinger ind over sammen med krisecentrene.

Dengang tog mine forældre og deres venner bilnøglerne, når nogen havde drukket for meget. Jeg ville ønske, at vi blev lige så gode til at blande os, når vi har mistanke om vold i en familie.

For det værste, der kan ske, når vi spørger, er ikke, at vi tager fejl. Det er, at vi har ret, og ingen andre har spurgt.