Brandmænd løb fem kilometer iført fuld oppakning

Traditionen tro blev Hammel Hestemarked skudt i gang med Frijsenborgløbet torsdag aften. Hvad der ikke just hører til den tradition er at se tre brandmænd iført 18 kg brandtøj og røgdykkerapparat løbe med på fem-kilometers-ruten.

De tre deltidsbrandfolk fra brandstationen i Hammel, som tog den udfordring op, var Lars Guldmann, Henrik Støvring og Hans Øster.

De gjorde det som en sjov gimmick, der kunne skabe lidt opmærksomhed om det at være deltidsbrandmand.

»Vi mangler jo kollegaer, og så snakkede vi om at gøre noget lidt anderledes, som samtidig er noget socialt. Dér dukkede idéen med at løbe i brandtøj op,« fortalte Lars Guldmann forud for løbet.

»Det er måske ikke, fordi vi tænker, at der kommer en ny brandmand ud af det her tiltag, men måske kan det være med til, at vi får nogle i tale søndag, hvor vi jo er til stede på markedet med en brandbil.«

Det blev Hans Øster, som først kom over mållinjen i tiden 28 minutter og 53 sekunder.

»Det var saftsuseme varmt, men det gik over al forventning,« sagde han, før Lars Guldmann meget passende dukkede op med tre fadøl.

»Det var sgu fedt – det er sjovt at lave lidt spas på den her måde. Næste år får vi flere brandmænd til at løbe med,« sagde Henrik Støvring.

Fem minutter til stationen

Forud for løbet forklarede Lars Guldmann lidt om det at være deltidsbrandmand.

Faktisk er Lars fuldtidsarbejde også som brandmand – nærmere bestemt døgnvagtsbrandmand i Silkeborg. Dér har han 24-timers-vagter. Når han så har fri, så er han deltidsbrandmand ved Falck-stationen i Hammel, hvilket betyder, at han inden for fem minutter skal kunne stå på stationen i Hammel.

Det er sådan, det fungerer med deltidsbrandmænd. Der har man et hvilket som helst andet arbejde, »hvor man tjener sine penge,« som Lars Guldmann udtrykker det, og ved siden af det står man altså til rådighed, hvis der skulle udbryde brand. Det vigtigste krav er, at man skal bo eller arbejde fem minutter fra Falck-stationen.

»Når alarmen så går, og man har mulighed for at møde, så har man en pager på sig, som bipper, og så skal man afsted. Man kan godt melde ind, at man ikke er til rådighed på et givent tidspunkt, ligesom man godt udelukkende kan stå til rådighed efter arbejde eller i arbejdstiden,« forklarer Lars Guldmann, der sammen med 17 andre udgør styrken ved stationen i Hammel, men der er altså plads til flere.

»Man behøver ikke være i specielt god form for at være brandmand. En almindelig sund og rask person, som kan tåle at få sved på panden, kan blive brandmand. Så længe man ikke er bange for højder eller har klaustrofobi, så kan man lære og træne resten,« forklarer Lars Guldmann.

Før man bliver sendt ud til en brand, får man naturligvis grundig uddannelse, som er lønnet. Selve arbejdet som deltidsbrandmand er også lønnet. Der er vagthonorar for weekender og et rådighedsbeløb hver måned.

»Men man skal ikke være brandmand, fordi man tjener penge på det. Det skal være fordi, man gerne vil gøre en forskel i lokalområdet. Hvis man eksempelvis er spejderleder, så er man det jo, fordi man kan lide det, og det er det samme med deltidsbrandfolk. Man skal have lyst til det og ville gøre en forskel.«