Fortsæt til indhold

Sad i kø fra klokken 4 og vandt tøj til hele familien

På første åbningsdag før tøjbutikken Dansk var der præmier til de første fem i køen. Det fik nogle til at stå meget tidligt op.

Favrskov

Klokken 08.00 torsdag åbnede tøjbutikken Dansk i Hammel. Omkring 30 personer stod klar, da dørene blev åbnet. Allerforrest i køen stod veninderne/kollegaerne Rie Hagelberg og Rikke Falkenberg.

Eller det vil sige, de stod nu ikke i kø, nej, de sad i kø. Veninderne havde nemlig sørget for at tage stole med. Bevares, man forstår det nu godt, eftersom de mødte op allerede ved 4-tiden om natten.

De to forreste i køen havde sørget for at tage stole med. De to siddende er Rikke Falkenberg (til venstre) og Rie Hagelberg. Foto: CSJ

Det var ikke kun knaldtilbud, Rie og Rikke var ude efter. De ville gerne snuppe den præmie, som var på højkant til de fem første i køen: Tøj til hele husstanden.

»Vi skal jo støtte op om de nye butikker i byen, og så er det da helt sikkert en lækker præmie,« sagde Rikke Hagelberg godt gemt væk under et tykt tæppe.

Nu kan hun, hendes kæreste og to børn se frem til nyt tøj fra inderst til yderst. Det samme kan Rikke Falkenberg og hendes kæreste – husets kat er der nu nok ikke tøj til.

De resterende tre vindere i køen kom klokken 6.30 og 7.02.

De fem vindere ankom til tøjbutikken Dansk mellem klokken 4 og klokken 7.02. Foto: CSJ

Er I overraskede over, at der ikke er flere i kø?

»Ja, lidt. De havde jo skrevet, at da en anden butik åbnede, så satte den første sig i kø klokken 15.30 dagen før.«

Damen, der ankom klokken 7.02 og blev den femte i køen tilføjer:

»Ja, jeg havde da slet ikke regnet med at være blandt de fem.«