Fortsæt til indhold

Politisk flygtning fortæller sin historie

Favrskov
gs

’Fra kommunismens fængsler til idyllen i Hinnerup’ er overskriften på et foredrag ved Nicolae Matei, der kom til Danmark i 1986 som politisk flygtning.

Nicolae Matei er født i Rumænien og forlod sit hjemland som politisk flygtning. Hør hans historie i Hinnerup Sognegård. Pressefoto

Hør hans historie, når der tirsdag 17. oktober kl. 14 er eftermiddagsmøde i Hinnerup Sognegård.

Nicolae Matei fortæller om det stadigt aktuelle emne, kommunismen, og om problematikken med integration af udlændinge i Danmark. Han fortæller om sin baggrund for at flygte fra Rumænien, om selve flugten og om ankomsten til Danmark, Sandholmlejren og om sin nye tilværelse i Danmark. Desuden fortæller han om sit forfatterskab, især “En flygtning i paradis” og “Jeg elsker Danmark.”

Nicolae Matei er født i Rumænien, er forfatter, medlem af Lions Club og frivillig i Røde Kors i Hinnerup.