63 børnehavebørn flyttes til skole: »En træls proces«

Når kalenderen viser 1. januar, vil 63 børn begynde i børnehave på Rønbækskolen.

Det er de ældste børn fra Børnehuset Nørreskoven, Børnehuset Rønbækken og Børnehuset Elmegården, som afslutter de sidste to måneder af deres børnehavetid på skolen, før de 1. marts begynder i førskole – enten på Rønbækskolen eller områdets andre skoler.

Børnehavebørnenes flytning til Rønbækskolen sker, fordi de pågældende børnehaver får »en udfordring med at kunne rumme alle de børn, som skal have tilbudt pasning i Hinnerup by,« som børnehavernes daglige ledere og områdelederen skriver til de berørte forældre.

I brevet til forældrene står der videre:

»Hvis vi skal have dem alle samlet i vores institutioner, vil vi ikke kunne skabe de rammer for børnene, som vi gerne vil.«

I brevet understreger lederne, at børnehavebørnene ganske vist flytter ind i førskolelokalerne, men at der altså ikke er tale om førskole allerede fra 1. januar.

»Børnehaveenhederne låner lokalerne, men det er børnehavens pædagoger og børnehave-normering, som følger børnene. Skolen får ikke noget med os at gøre før 1. marts, hvor førskolen starter,« skriver lederne, som desuden understeger, at der ikke er tale om en spareøvelse, fordi løsningen bliver dyrere end i dag.

»Ikke rettidig omhu«

Den pludselige udmelding om at flytte de ældste børn til Rønbækskolen imponerer ikke just Julie Løndahl Grove, hvis 5-årige søn, Thor, passes i Børnehuset Rønbækken.

Overordnet set går hendes kritik på to punkter: Dels at forældrene ikke er blevet hørt i processen. Dels langer hun ud efter lokalpolitikernes planlægningsevner.

»De har ikke udvist rettidig omhu. Man har i årevis vidst, at der ville blive brug for børnehaver. Det er jo ikke raketvidenskab, at hvis man udstykker parcelhusgrunde i massevis, så medfølger det flere børnefamilier. Det, vi står i nu, er en udfordring, som de burde have set komme. Hvorfor har der ikke været indtænkt flere institutioner,« siger Julie Løndahl Grove.

»Det er dejligt at bo i en by, hvor der er vækst. Men rammerne skal følge med. Man kan ikke bare bygge boliger for så alt for sent at komme i tanke om ”nå ja, tilflytterne har nok også nogle børn”,« fortsætter hun.

En træls proces

Julie Løndahl Grove forstår ikke, hvorfor forældrene ikke langt tidligere i processen er blevet hørt i forhold til flytteplanerne.

»Vi ville gerne have været inddraget i beslutningen. Hele processen har været rigtig træls. Allerede før vi havde fået en officiel udmelding, begyndte rygterne at gå: ”Har du hørt at…” Der nåede at være megen snak, inden der blev meldt noget ud, hvilket skabte usikkerhed og ophidselse,« siger Julie Løndahl Grove, som godt forstår, at man nu er nødt til at finde en løsning – det burde bare slet ikke være endt i denne situation, mener hun.

Kan man sige, at dette så trods alt er den bedste løsning i en dårlig situation?

»Tjae, det ved jeg ikke, måske. Jeg ved jo ikke, hvad der ellers kunne have været af muligheder,« siger Hinnerup-moderen, som ikke synes, at det er fair at rive børnene ud af deres vante rammer.

Men det bliver vel bare børnehave i nogle andre rammer?

»Ja, det kan man måske sige, men man kan sammenligne det med, hvis vi selv skulle genhuses i to måneder – det ville også presse os. Og det er ikke i orden med børn. De har brug for stabilitet. De har ikke brug for blive flyttet rundt i tide og utide. Der er også noget vigtigt i, at de får lov at være de store i børnehaven. Det ansvar betyder noget. Hele den identitet tager man fra dem,« siger Julie Løndahl Grove, som har inviteret lokalpolitikerne i Børne- og Skoleudvalget til det forældremøde, som afholdes I Børnehuset Rønbækken 24. oktober.

Hun har dog fået besked tilbage om, at det er forvaltningen, som skal svare på, hvorfor flytteplanerne er besluttet. Forvaltningen forklarer til Julie Løndahl Grove, at det er på grund af kapacitetsproblemer.

»Men det her handler ikke så meget om, at nu er den her beslutning truffet. Det handler mere om, hvorfor det overhovedet er blevet nødvendigt,« siger Julie Løndahl Grove og fortsætter:

»Det er politikernes ansvar, at der er institutionspladser nok – det skal man ikke kaste over på forvaltningen, som jo bare administrerer de rammer, de har fået. Så jeg synes nu stadig, at Børne- og Skoleudvalget skal dukke op.«

Det er Børne- og Skoleudvalgets formand, Flemming Nørgaard (V), ikke afvisende overfor:

»Hvis der er en stor utilfredshed, så vil jeg som formand gerne tilbyde at stille op. Men generelt er det ikke noget, vi gør – hvis vi skulle rende til alle forældremøder, så fik vi nok at se til,« siger han.

»En kras kritik«

Flemming Nørgaard forklarer, at noget af det, som lægger pres på pladsen i børnehaverne, er vuggestuebørn.

»En af de centrale udfordringer er, at der løbende er færre dagplejere. Derfor er vi nødt til at oprette flere vuggestuepladser, og det kan man kun gøre i en institution. Når flere 1-3-årige skal ind på børnehavens grund, så giver det et pres,« siger formanden.

Men der er også mange nye parcelhusudstykninger omkring Hinnerup, hvor børnefamilier flytter ind. Burde der ikke blive bygget nye institutioner til alle de nye børn?

»Vi kan ikke bare bygge fra den ene dag til den anden. Vi skal jo heller ikke bygge mere, end der er behov for. Det er en svær balance,« siger Flemming Nørgaard og fortsætter:

»Rent politisk kan vi ikke gøre andet end at forholde os til de befolkningsprognoser, vi modtager fra forvaltningen. Derudfra får vi bygget det, som vi forventer, der er behov for. Hvis vi kunne forudsige alting helt præcist, ville det selvfølgelig være bedst. Det bedste ville være, at vi havde lige præcis de pladser, vi skal bruge, hverken mere eller mindre, men det er altså umuligt at ramme.«

Udvalgsformanden kalder det »en lidt kras kritik«, som Julie Løndahl Grove kommer med.

»For jeg synes faktisk, at vi gør alt, hvad vi kan, må jeg sige. Vi har indkøbt flere naturbusser, som kan tage en børneflok med ud af huset og dermed mindske presset på børnehaven, og vi er ved at lave nye løsninger flere steder: Ved Moselund er vi i gang med et stort projekt om en ny børnehave, og der er sat penge af til en ny tilbygning til Elmegården. Så alt i alt sker der en masse, men det skal jo lige etableres først,« siger Flemming Nørgaard, som ikke mener, at det her er en udfordring, der ligger på Børne- og Skoleudvalgets skuldre.

»Det er jo en budgetudfordring – og det er i budgetprocessen, man skal komme frem og fortælle det samlede byråd, hvad man mener. Det er der, man skal signalere, at vi politikere bør gøre noget mere et bestemt sted.«