Fortsæt til indhold

Frode Laursen igennem 75 år: Knofedt, kundefokus og købmandskab

I anledning af sit 75-års jubilæum har Frode Laursen udgivet bogen 'Knofedt, kundefokus og købmandskab’.

Favrskov
mw

I 1948 blev virksomheden Frode Laursen etableret, og i anledning af 75-års jubilæet er der blevet skrevet en bog om virksomhedens historie.

»Det er en bog, der først og fremmest tager udgangspunkt i medarbejdernes fortælling de sidste 25 år. Vi var jo aldrig nået hertil, hvor vi er i dag, uden gode, dygtige medarbejdere,« siger Thorkil Andersen, der efter mere end 30 år som direktør nu er bestyrelsesformand i Frode Laursen.

Virksomheden er de sidste 25 år vokset fra 325 til cirka 1.700 medarbejdere, fra 100 til 700 lastbiler og fra cirka 80.000 m2 lagerhotel i Danmark til omkring 630.000 m2 lagerhotel i Danmark, Sverige, Tyskland og Finland. Pressefoto

Frode Laursen, der blev etableret i Vitten, nord for Aarhus i 1948, er på de 75 år gået fra at være en lille lokal vognmand til at være en international logistikvirksomhed. Ifølge pressemeddelelsen er virksomheden de sidste 25 år vokset fra 325 til cirka 1.700 medarbejdere, fra 100 til 700 lastbiler og fra cirka 80.000 m2 lagerhotel i Danmark til omkring 630.000 m2 lagerhotel i Danmark, Sverige, Tyskland og Finland.

»Frode Laursen er stadig ejet af familien – hvor hele familien har været en del af udviklingen. Ikke mindst min hustru Annie har været vigtig som sparringspartner og bestyrelsesmedlem, og hun har sin store andel af udviklingen,« siger Thorkil Andersen.

Bogen kan læses elektronisk på Frode Laursens hjemmeside, hvor man også kan finde link til lydbogen: frode-laursen.com/om-os/hvem-er-frode-laursen/vores-historie/

Frode Laursen blev etableret i Vitten i 1948. Pressefoto