»Jeg vil helst slutte, mens jeg stadig kan finde ud af opgaverne, og andre ikke skal bede mig om at gå«

I 44 år har 74-årige Leif Andersen arbejdet i Favrskov Kommune, men nu takker han af og går på pension, skriver Favrskov Kommune på sin hjemmeside.

Leif Andersen beskrives som værende »opfinderen af ja-hatten,« for der er ikke mange opgaver, som han siger nej til, hvis han da ellers kan finde ud af dem.

Sådan har det været, siden han i 1980 hørte, at der manglede en mand i Hammel Kommune med udgangspunkt i materielgården. Han blev ansat til snerydning, saltning, asfalt og meget andet. Der var han i 14 år, men han ville gerne slippe for nattevagterne, så i 1994 søgte han jobbet som rådhusbetjent i Hammel.

»Der var 70 ansøgere, og jeg fik jobbet. Det var jeg meget glad for. Det var et alsidigt job. Der var vedligeholdelse af huset, jeg stod for posten, havde to bybude og var leder for fem rengøringsdamer. Jeg havde opgaver i forbindelse med valget, hvor byrådssalen altid skulle omdannes til valgsted. Jeg hentede penge til forskellige udbetalinger og gik i banken med penge, når pensionisterne havde betalt deres ejendomsskat. Ja, jeg har også kigget efter de borgere, der kom for at få deres antabus,« fortæller Leif på kommunens hjemmeside.

I den tid som rådhusbetjent havde han altid uniform på, og det var der visse fordele ved, husker han:

»Det gav en vis autoritet, når du havde den på, og nogle gange blev folk jo sure, hvis ikke lige de fik det, som de ville. Så kunne jeg hjælpe lidt til.«

Et fantastisk job

Da kommunesammenlægningen i 2005 rumsterede, betød det et jobskifte for Leif Andersen. Han lagde billet ind på at køre med intern post og biblioteksbøger mellem kommunens administrationsbygninger og biblioteker, og it-afdelingen får også post og udstyr med rundt til plejecentrene. Det er det job, han lader sig pensionere fra.

»Det er et fantastisk job, fordi det er meget frit, da min leder ved, at jeg nok skal udføre mine opgaver. Jeg møder en masse mennesker på min vej, og det kan jeg godt lide. Det gode ved jobbet er også, at når du er færdig, så er du færdig, og så spekulerer du ikke mere på jobbet før næste morgen. Gennem tiden har jeg også fundet ud af, at du skal behandle folk ordentligt, og så får du så meget igen,« siger Leif Andersen, der er født i Farre og i dag bor i Hammel.

Når datoen siger 1. august, er Leif Andersen officielt gået på pension.

»Jeg kommer til at savne alt det sociale og det at være en del af en arbejdsplads. Men jeg vil helst gerne slutte, mens jeg stadig kan finde ud af opgaverne, og andre ikke skal bede mig om at gå. Og jeg skal nok få tiden til at gå med fiskeri, petanque, bowling og golf med min kone. Det fede er også, at nu kan vi gøre noget midt i ugen, hvor det heller ikke koster så meget. Vi vil også gerne rejse noget mere. En ting er i hvert fald sikkert: Jeg skal ikke sove længe, for det har jeg aldrig gjort, så det kan jeg slet ikke finde ud af,« lyder det fra Leif Andersen.