Fortsæt til indhold

Ny butik mangler strøm, men åbner alligevel i weekenden

Livvagt og prepper byder indenfor i sin nye butik.

Favrskov

I den kommende weekend åbner butikken DK Military, som Lokalavisen skrev om for et par måneder siden.

Indehaver Bernt Gotfredsen, der i mange år har arbejdet som livvagt, er i gang med at gøre det sidste klar, men er udfordret af, at han fortsat mangler strøm i butikken på Hovedgaden i Ulstrup.

Han er dog ikke prepper for ingenting og fortæller, at åbningen ikke er i fare, fordi han har en enorm powerbank på 1.500 watt, der kan forsyne butikken med strøm i flere dage.

DK Military holder åbent lørdag 5. oktober og søndag 6. oktober klokken 10-19, men har ellers ikke faste åbningstider.

Butikken henvender sig til blandt andet blandt andet militærentusiaster, hjemmeværnsfolk, jægere, fiskere, vandrere, friluftsfolk og preppere,

På hylderne finder man blandt andet rygsække og tasker, vandrestøvler, outdoor-tøj, lygter, vandrensningssugerør og meget andet tøj og udstyr til friluftsbrug.