Fortsæt til indhold

Politiet på bar bund: "Ingen har henvendt sig"

Efter en uge har politiet endnu ikke spor efter forsvundne Jane Møller

Krimi
Arkiv

Siden weekenden har politiet flere gange søgt med sporhunde og droner omkring søerne i Brabrand og ved alle de grønne områder i en større radius omkring forsvundne Jane Møllers bolig i Åbyhøj, men nu en uge efter den 57-årige kvinde sidst blev set, er der fortsat ingen livstegn.

Det oplyser efterforskningsleder Allan Nielsen fra Østjyllands Politi.

"Vi er lidt på bar bund i sagen lige nu. Vores eftersøgninger med droner og hunde har ikke ført noget med sig, og vi har heller ikke rigtig modtaget nogen henvendelser i forbindelse med de efterlysninger, vi har bragt i offentligheden. Men vi har dog stadig nogle veje at gå efterforskningsmæssigt i forhold til eksempelvis dataundersøgelser, og vi fortsætter også med eftersøgningen i området de kommende dage," lyder det fra Allan Nielsen.

Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger i sagen eller har set Jan Møller.

Hun beskrives som:

  • 57 år
  • Ca. 175 cm høj, slank
  • Langt, gråligt hår ned til skulderen
  • Bærer ofte briller og øreringe, der hænger
  • Formentligt iklædt et strikpandebånd, en knælang, marineblå jakke, mørkeblå cowboybukser og brune skindstøvletter/vandresko
  • Har et lille modersmærke på venstre kind

jn