Fortsæt til indhold

Flugtbilist tabte nummerpladen efter uheld

30-årig mand flygtede fra uheld, men var nem at finde

Krimi
Arkiv

Hvis man vil undgå at tage ansvar og slippe væk fra et uheld, så er det en god idé ikke at efterlade sig fældende beviser.

Det gjorde en 30-årig mand i bogstaveligste forstand onsdag, da han stak af fra et uheld på Grenåvej i Skødstrup.

Klokken 13.19 kørte han med sin varebil op i enden af en forankørende bil ført af en 30-årig kvinde.

Efter sammenstødet trykkede han på speederen i stedet for bremsen, men hvad han næppe vidste var, at han ved sammenstødet havde tabt sin nummerplade.

Det gjorde det nemt for politiet at finde frem til flugtbilisten, og han blev derfor sigtet for ikke at holde nok afstand til forankørende og for ikke at overholde sine forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld.

ddp