Bilist standset i Grenaa: Der manglede lys i flere lygter
Arkiv
Søndag klokken 18.10 standsede en politipatrulje en bil på Århusvej i Grenaa, fordi flere af bilens lygter ikke virkede, som de skulle.
Der manglede lys i både højre forlygte og venstre baglygte samt bremselys i venstre baglygte.
Bilisten var en 42-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af udstyrsbekendtgørelsen.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jr