Fortsæt til indhold

Politiet: 38-årig mand voldtog og sexmisbrugte sin egen datter i årevis fra hun var baby

Krimi
Arkiv

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har tiltalt en 38-årig mand for at have voldtaget og misbrugt sin biologiske datter seksuelt adskillige gange, fra hun var baby frem til, hun var syv år gammel.

Den 38-årige mand blev anholdt i oktober 2019, efter at Rigspolitiets National Cyber Crime Center havde identificeret ham ud fra noget børnepornografisk materiale, der var blevet spredt på nettet, skriver Ritzau.

"Det er en voldsom sag med usædvanligt meget materiale, og det er rigtig mange forhold, som den 38-årige er tiltalt for," siger specialanklager Birgitte Ernst.

Retssag begynder i maj

Den 38-årige har siden anholdelsen i oktober 2019 siddet varetægtsfængslet i sagen.