Omfattende brandskader i villa
Arkiv
Politi og brandvæsen rykkede søndag klokken 7.14 ud til en brand i en villa i to plan i Storegade i Pindstrup ved Ryomgård.
Branden var startet i kælderetagen og bredte sig hurtigt videre op i bygningen. Det lykkedes brandvæsnet at få slukket branden, men der nåede alligevel at ske omfattende skader i hele ejendommen.
Ingen personer var til stede i bygningen under branden, og ingen kom til skade. Branden startede formentligt ved et komfur, som nogen havde glemt at slukke, oplyser Østjyllands Politi.
cko