Fortsæt til indhold

Seks unge i voldsomt solouheld: Person slynget ud af forruden

Krimi
Arkiv

Nogen må have holdt hånden over seks unge mennesker, som lørdag nat klokken cirka 02 kørte galt i en bil på Søndre Landevej, der løber på sydsiden af Bornholm.

Bilen, som blev kørt af en 20-årig fører, ramte med høj fart et vejtræ, så den rullede om på taget og endte ude på en mark.

En af de i alt seks personer i bilen blev under uheldet slynget ud gennem forruden, men vedkommende slap - ligesom de fem andre - på mirakuløs vis med livet i behold.

Bornholms Politi oplyser, at føreren kan vente en del sigtelser i mod sig, og man har også sigtet en 20-årig passager for at være i besiddelse af hash og en ulovlig kniv.

jn