Fortsæt til indhold

Sangerinden Ulla Bjerre 'Med eksprestog til Kina' er død: Blind - og efter forfærdelig sygdom

Krimi
Arkiv

Sangerinden Ulla Bjerre er død, oplyser hendes mand, René Nielsen i et opslag på Facebook.

Hun er mest kendt for sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix i 1991, hvor hun sang 'Med eksprestog til Kina' sammen med Ole Bredahl. Sangen endte på en imponerende andenplads - kun overgået af Anders Frandsen med 'Lige der hvor hjertet slår'.

Ulla Bjerre blev 65 år, og hun døde efter en alvorlig - men desværre ukendt - sygdom.

Til Ekstra Bladet fortæller René Nielsen, at Ulla Bjerre, der i 2006 blev blind, var meget syg den sidste tid, men at de aldrig fandt ud af, præcis hvad hun fejlede, før hun døde.

"De sidste tre uger gik det rigtig stærkt, og før det var det også gået rigtig stærkt de sidste tre måneder. Men i alt var hun syg i omkring halvandet år," siger han.

Ifølge René Nielsen gennemgik Ulla Bjerre i forbindelse med sin sygdom en række undersøgelser, som udelukkede kræft, men der blev aldrig givet en endelig diagnose.

"Det blev sådan, at hun ikke turde gå på gaden uden at have en anden person med. Det var ikke længere nok med førerhunden, og jeg måtte til sidst bære hende rundt, når hun skulle have hjælp til bad og toiletbesøg. Til sidst gik det ikke mere, for to blinde sammen, hvor den ene slæber rundt på den anden, går ikke. Til sidst kom hun på sygehuset, hvor hun døde, fortæller René Nielsen til Ekstra Bladet.

Siden sin medvirken i Dansk Melodi Grand Prix har Ulla Bjerre givet en række koncerter og udgivet en række cd'er.

Lyt til Dansk Melodi Grand Prix-sangen her:

'Med eksprestog til Kina':

'Hun har rejst i både syd og nord

Trukket tænder ud på eskimoer

Varme fødder i Saharas sand

Mens kamelen kigged’ efter vand

Oceaner har hun sejlet tyndt

Og en ægte kannibal har hun mødt

Men det bedste der skete

Det er det som vi fortæller nu

Med eksprestog til Kina

Og en China-boy ved siden af

Hun sagd’ jing, han sagd’ jang

Parløren frem

Da de kom til Vladivostok

Havde parløren gjort det godt nok

Hun sagd’ tjing tjang tjung

Det betyder kærlighed

Nu har de fået en lille Kina-dreng

Han spiller koto på en enkelt streng

Jeg må si’ at skønt han er lidt lill’

Hjælper han i deres Kina-grill

Når de hygger sig med masser af te

Kan de ikke la’ vær’ med at le

På det der skete på rejsen til Kina

Og de si’r

Med eksprestog til Kina

Og en China-boy ved siden af

Hun sagd’ jing, han sagd’ jang

Parløren frem'