Fortsæt til indhold

Blodigt opgør mellem kvinder: 20-årig i kritisk tilstand efter flere knivstik

Krimi
Arkiv

En 21-årig kvinde blev lørdag aften anholdt og sigtet for at stå bag et brutalt knivstikkeri mod en 20-årig kvinde i det centrale Odense, oplyser Fyns Politi.

Knivstikkeriet fandt sted i en opgang til en beboelsesejendom på Skt. Knuds Gade lørdag eftermiddag, og det efterlod ifølge et vidne store blodspor på stedet, skriver fyens.dk.

Den kvæstede kvinde, som var blevet tildelt flere knivstik, blev bragt til Odense Universitetshospital i kritisk tilstand. Efter hun er blevet opereret, betegnes hendes tilstand som stabil.

Den anholdte 21-årige gennemgik lørdag aften en fysisk undersøgelse, og hun vil blive afhørt i dag, oplyser vagtchef hos Fyns Politi, Lars Tvede.

"Vi efterforsker sagen som drabsforsøg," siger han til B.T.

Foto: Presse-fotos.dk

jn