Fortsæt til indhold

Grov intim udnyttelse af mindreårige piger: 58-årig mand fængslet

Krimi
Arkiv

En 58-årig mand fra Taastrup er blevet fængslet foreløbig frem til 19. maj. Han blev anholdt i morges, og han er mistænkt for i fem tilfælde at have opnået kontakt med mindreårige piger via sociale medier.

I følge efterforskningen fik han pigerne til at sende intime billeder, og han har sendt intime billeder til dem, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Derfor er han sigtet for efter straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse. I ét tilfælde er han sigtet for at presse en pige til at sende intime fotos, og derfor er han også sigtet efter straffelovens paragraf 260 om ulovlig tvang.

Sagen har været efterforsket i en periode, og efterforskningen fortsætter. Af hensyn til den - og da dagens grundlovsforhør foregik bag lukkede døre - har Københavns Vestegns Politi lige nu ikke yderligere kommentarer til sagen.