Kvinde har opholdt sig ulovligt i Danmark
Østjyllands Politi går efter, at kvinden skal være frihedsberøvet indtil udvisning.
cko
Klokken 10 bliver en 66-årig marokkansk kvinde, som har opholdt sig ulovligt i landet fremstillet i retten, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Hun blev onsdag tilbageholdt på Udlændingeloven og er sigtet for at have opholdt sig ulovligt i Danmark.
Hendes sag er blevet forelagt Udlændingestyrelsen, der har vurderet, at kvinden skal udvises af landet. Anklagemyndigheden vil i retten anmode om, at den 66-årige marokkanske kvinde fortsat skal være frihedsberøvet, indtil hendes udvisning kan effektueres.