Fortsæt til indhold

Blev vred efter færdselsuheld: Slog mand i hovedet med økse

Episoden fandt sted mellem Skanderborg og Ry.

Krimi
cns

En 46-årig mand fra København fremstilles i dag kl. 13 i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Han er sigtet for forsøg på manddrab, trusler og overtrædelse af våbenloven.

Den 46-årige er blandt andet sigtet for forsøg på manddrab, da han den 30. august 2021 kl. 19.40 mistænkes for at have slået en 54-årig mand fra Skanderborg med en økse. Hændelsen fandt sted, efter at de havde været impliceret i et færdselsuheld på Skanderborgvej mellem Ry og Skanderborg. Den 54-årige er uden for livsfare.

Den nu sigtede mand blev efterfølgende anholdt af Sydøstjyllands Politi den 30. august 2021 ca. kl. 20.