Fortsæt til indhold

Massiv regn kostede voldsomme uheld på motorvejen: Bil bragede ind i lastbil og autoværn

Tre færdselsuheld på motorvejen under onsdagens voldsomme regnskyl.

Krimi
ddp

Det store mængder regn, der i løbet af onsdagen væltede ned over Aarhus og omegn, resulterede i flere voldsomme uheld på motorvejsstrækningen E45.

Politi og redning måtte rykke ud til hele tre uheld i løbet af aftentimerne. Alle skete som følge af aquaplaning.

Klokken 19.38 var det en 27-årig kvindelig bilist, som endte i autoværnet på motorvejen ved Brabrand. Angiveligt uden alvorlige personskader.

Lidt senere på aftenen - klokken - 21.41 skete der et færdselsuheld på motorvejen nær Tilst. Heller ikke her skete der umiddelbart personskade.

Blot tre minutter senere var det en noget mere voldsom anmeldelse, der kom fra strækningen ved Viby.

Her ville en 58-årig mandlig bilist overhale en lastbil, ført af en 48-årig mand. I forbindelse med overhalingen kørte de igennem en stor vandpyt, hvorefter en 58-årige mand mistede herredømmet over sin bil.

Han påkørte først autoværnet, herefter ramte han ind i lastbilen, og til sidst endte han i autoværnet ved nødsporet.

Uheldet medførte en del materiel skade på bilen, men heldigvis kommer heller ikke han - ifølge politiet - alvorligt til skade.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.