Kvinde anholdt med falske euro for 1½ million kroner
jn
Tilbage i marts måned blev en 35-årig serbisk kvinde, som er bosat i Tyskland, standset i en kontrol ved grænsen i Frøslev.
I kvindens bil fandt tolderne en pose med 232.000 Euro i falske 100 Euro sedler, hvilket svarer til cirka 1½ million danske kroner, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kvinden blev anholdt, og siden har Udlændingekontrolafdelingen efterforsket sagen, som der blev sat et punktum for ved Retten i Sønderborg onsdag.
Dommen lød på 2½ års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark for bestandig.
Kvinden modtog dommen.